Når du skal krydse jernbanen

Det er ulovligt og kan være med livet som indsats at krydse jernbanen uden for de autoriserede overgangssteder, at gå langs skinnerne eller at passere en overkørsel, mens bommene er nede. Selv om du måske synes, der er god tid og langt hen til toget, så udsætter du dig selv for livsfare. 

Sporet er et farligt sted at befinde sig, så derfor er det klare budskab, at man skal holde sig fra at krydse skinnerne, hoppe ned fra perronen eller på nogen måde befinder sig på skinnerne. 

Af hensyn til din egen sikkerhed skal du benytte de lovlige overgange, når du skal krydse jernbanen, og respektere signalerne i overkørsler og overgangsanlæg. Præcis som når du bevæger dig i den øvrige trafik.

Når du skal krydse en jernbane, slår de naturlige trafikinstinkter ikke til. Togene kører stærkt, de tager længere tid om at bremse end en bil, og kan ikke dreje uden om dig. Samtidig er det en rystende oplevelse for den lokomotivfører, der har oplevelsen af at være tæt på at køre dig ned, når du løber ud foran toget.

Brug derfor elevatorerne, broerne, gangtunnelerne, overkørslerne og overgangsanlæggene, når du skal over på den anden side. Det tager kun et par minutter, og det bringer dig ikke i livsfare.

Hegn og skilte

Banedanmark vurderer løbende, hvor der skal sættes hegn og skilte op langs banen, men vi kan ikke hegne hele jernbanen ind. Det skal også være muligt at arbejde på og ved jernbanen. 

Du skal altid respektere skiltene og hegnene, som er opstillet for din sikkerheds skyld. De hegn, der er sat op, er sat op til at markere et jernbaneareal. De er ikke sat op med tanke på, at de skal være umulige at forcere.

På stationen

Overkørslens indretning

Der findes tre typer automatiske overkørsler: 

• Advarselssignalanlæg, som kun har blinklys og klokker.
• Halvbomanlæg, som desuden har en bom til hver side, der spærrer højre vejbane.
• Helbomanlæg, som på begge sider spærrer såvel højre som venstre vejbane. 

Langs vejen til begge sider er der færdselstavler mod vejtrafikken. Langs sporet til begge sider er der signaler mod tog. Der kan også være korte bomme som spærrer fortov og cykelsti.

Hvis noget ikke virker korrekt, vil signalet mod toget fortsat vise ”rødt lys”. Denne melding får toget så tidligt, at lokomotivføreren kan standse toget foran overkørslen. Når toget holder foran overkørslen, skal lokomotivføreren give besked til fjernstyringscentralen, som sender personale ud for at få overkørslen til at fungere korrekt igen, og indtil overkørslen er meldt klar, bliver samtlige tog, som skal forbi, underrettet om situationen.

Når et tog får besked om, at en overkørsel er eller kan være i uorden, skal toget altid standse foran overkørslen, og - uanset om vejsignalerne blinker rødt og bommene er nede - køre forsigtigt over vejen, mens der fløjtes. Dette for at advare trafikanterne om en usædvanlig situation. Er advarselssignal- eller bomanlægget slet ikke gået i gang, skal lokomotivføreren efter standsning manuelt forsøge at igangsætte det, inden toget passerer vejen.

Af færdselsloven fremgår det netop, at der skal vises skærpet opmærksomhed ved passage af overkørsler, så derfor skal både vej og bane altid være opmærksomme på hinanden.

Her kan du se en grafik, der viser, hvordan en overkørsel fungerer.

Her kan du få et overblik over de forskellige typer overkørsler.