Hurtig og klimavenlig jernbane, der binder Europa sammen
Ringsted Femern banen er et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Jernbanen bliver en vigtig del af en helt ny, klimavenlig transportkorridor mellem Danmark og Europa, når Femern-tunnelen efter planen åbner i 2029. Når Femern-banen står klar, kan man køre med klimavenlige eltog mellem København-Hamburg på ca. 2 timer og 30 minutter.
I årene frem mod åbningen opgraderer og moderniserer Banedanmark den ca. 115 km lange strækning mellem Ringsted og Holeby, så pendlere og passagerer får en moderne jernbane med hurtigere og klimavenlige tog.
Når banen er udbygget, er der:
- Rettet kurver ud, så togene kan øge farten til op til 200 km/t
- Anlagt ny linjeføring nord og syd for Glumsø, syd for Vordingborg og syd for Eskilstrup
- Bygget overhalingsspor nord for Glumsø, ved Orehoved og Holeby
- Anlagt nyt dobbeltspor mellem Nykøbing Falster og Holeby
- Udgravet en ny sejlrende ved Masnedsund til Vordingborg Havn
- Ombygget perronerne på Glumsø Station og Lundby Station
- Forlænget perronerne på Vordingborg Station og bygget ny gangbro
- Flyttet og forlænget perronerne på Nørre Alslev og Eskilstrup stationer, samt bygget nye gangbroer
- Bygget nyt vejanlæg i Eskilstrup som erstatning for den nuværende jernbaneoverkørsel
- Foretaget en større sporombygning på Nykøbing F Station og anlagt ny station ved Holeby
- Anlagt faunapassager, så dyrearter kan komme på tværs af banen
- Støjisoleret 1700 bygninger og opsat støjskærme udvalgte steder
- Elektrificeret på hele strækningen
- Bygget helt ny jernbanebro over Guldborgsund
- Jernbaneforbindelsen over Masnedsund erstattet af en ny dobbeltsporet bro
22 nye vandhuller baner vejen for dyreliv nær nybygget jernbane
Banedanmark etablerer vandhuller nær Ringsted-Femern Banen på Lolland. Det gavner padder, der lever ved jernbanen.
Nu lægger Banedanmark sporene på 32 km jernbane på Lolland
Som led i opgraderingen af Ringsted-Femern Banen lægger Banedanmark nu skinner på Lolland.
Banedanmark støber bropiller til ny jernbanebro direkte i havet
Banedanmark bygger en helt ny klapbro over Guldborg Sund i forbindelse med opgraderingen af Ringsted-Femern Banen.
Trives bedst i spidsen for de store, komplekse anlægsprojekter
Mette står i spidsen for en ny, elektrificeret jernbaneklapbro over Guldborg Sund.