Natur og miljø

Vi etablerer nye vandhuller, hvor vi nedlægger vandhuller, eller hvor der sker generelle forringelser af levesteder. Erstatningsvandhuller kan kompensere for jernbanens påvirkning af padder og flagermus, fordi de inden for en kort årrække kan udvikle sig til egnede levesteder for padder og jagtområder for flagermus.

I de tilfælde, hvor vi nedlægger vandhuller, eller levesteder og spredningsmuligheder generelt bliver forringet, etablerer vi erstatningsvandhuller med en vandflade på 300-500 kvadratmeter.

Et vandhul, som er egnet til padder, er relativt lavvandet, så store fisk, der spiser paddernes haletudser, ikke kan trives der. Bredderne skal være flade, så padderne har let ved at komme op på land, når de yngler.

Markfirben
Flere steder på strækningen er der registreret markfirben. Banedanmark etablerer derfor nye biotoper på sydvendte skråninger, hvor markfirbenene får nye hjem i sand- og stenblandet jord. Da firbenene trives bedst i fuld sol, bliver skråningerne kun beplantet med enkelte spredte buske.

Flagermus
Flere arter af flagermus bruger gamle, hule træer som ynglested eller overvintringssted og er derfor truede, hvis vi fælder træerne.

Derfor rykkede biologerne ud i april 2010, hvor der endnu ikke var blade på træerne, og det var let at se, om der var hule træer.

Senere på året vendte biologerne tilbage til de områder, som var mulige tilholdssteder for flagermusene. Her blev forekomst og flyveruter for flagermus nærmere undersøgt ved hjælp af ultralydslytteudstyr.

Banedanmarks arbejdsarealer bliver så vidt muligt placeret, hvor de ikke generer flagermusene. Er det nødvendigt at fælde træer, som er flagermusegnede, sker fældningen i september og oktober, hvor dyrene endnu ikke er gået i hi, og hvor ungerne er fløjet fra reden. Desuden opsætter vi flagermuskasser som kompensation og flagermusskjul under broer.