Sådan støber vi en klapbro-pille på tør grund midt i Guldborg Sund

Forestil dig et omvendt svømmebassin.

Det er, hvad Banedanmarks entreprenør har anlagt i sundet mellem Lolland og Falster: Et bassin af spunsvægge med cementbund, hvor der i november blev pumpet 1.500 kubikmeter vand ud og tilbage i sundet, så et område af havbunden bliver tørlagt.

Et sådan omvendt svømmebassin kaldes en cofferdam. Denne del i projektet gør det muligt for entreprenøren på opgraderingen af Kong Frederik IX’s bro at arbejde på tør grund, selvom de står midt ude i et sund. Her støbes lige nu den sidste af broens piller. Den pille, der altså skal bære og håndtere broens klap.

Det er det eneste sted, hvor den nye og den eksisterende bro over Guldborg Sund bliver bygget sammen, fortæller byggeleder på projektet Hans Christian Lollike:

”Den nye klappille bliver bygget sammen med den eksisterende bros klappille. Og den udvidelse skal foregå tørt, for den eksisterende bropille til klappen er mekanisk,” forklarer Hans Christian Lollike om, hvorfor arbejdet skal foregå på et tørt sted.

Broen skal håndtere fremtidens trafik
Den nuværende Kong Frederik IX’s bro mellem Lolland og Falster er en klapbro. Det skal den nye også være, når fremtidens el-tog kører mellem Østdanmark og Tyskland.

Broen skal nemlig fortsat tilgodese trafikken til vands:

”Det har været vores ønske at finde den helt rigtige løsning, så vi både kunne tilgodese de lokale, de sejlende og de kommende mange eltog, der skal bruge elektricitet. Det har MT Højgaard kunne løse for os ved hjælp af den her cofferdam,” fortæller projektchef Mette Koch Sonnenborg.

Klap-bro-pillen er den sidste af alle broens 29 piller og skal bære og håndtere broens klap. De resterende 28 bropiller er blevet støbt direkte i sundet.

Banedanmark forventer, at klappen til den nye bro bliver monteret i sommeren 2025.

Fakta om projektet

• Den nuværende Kong Frederik IX’s bro mellem Lolland og Falster er en klapbro. Det bliver den nye også.
• Klap-bro-pillen er mekanisk styret, og den skal derfor støbes tørt. Den kaldes en klappille, fordi den skal håndtere broklappen og dennes kontravægt.
• Ordet cofferdam lyder hollandsk, men lad det ikke narre dig. Ordet stammer fra latinsk ’cophinus’, som betyder en kurv. Mens dam stammer fra urgermansk og betyder noget a la: ’en barriere over for vandstrøm for at blokere dens strømning’.
• Den eksisterende bro er fra 1962, og lige nu bygger Banedanmark en jernbanebro ved siden af den eksisterende, så hele strækningen fra Ringsted til Femern kan håndtere togtrafikken, man i fremtiden forventer kommer, når Femern-forbindelsen står klar.