Banedanmarks klimaplan 2030
Banedanmarks klimaplan 2030 fastlægger rammerne for Banedanmarks klimaindsats og sætter mål for Banedanmarks CO2-reduktion frem imod år 2030. Målet er at reducere CO2-udledningen fra jernbanen med 20-30 %.
Jernbanen er en bæredygtig og klimavenlig transportform, som kan bidrage til at reducere CO2-udslippet til atmosfæren og dermed levere et betydeligt bidrag til løsningen af klimaudfordringerne.
Målet med Banedanmarks klimaplan er at reducere CO2-udledning med 20-30 % frem mod 2030, i forhold til CO2-udledningen i 2019.
Banedanmarks nye klimaplan identificerer den CO2-udledning, som Banedanmark direkte eller indirekte har indflydelse på: Banedanmarks egen anvendelse af fossile brændsler, udledning fra forbrug af varme og elektricitet og underleverandørers CO2-udledning.
Klimaplanen peger på en række virkemidler, som kan bidrage til en reduktion af CO2-udledning i Banedanmark:
- Energieffektivisering og anvendelse
- Materialeoptimering og dimensionering
- Materialevalg og substitution
- Transport, maskiner og konstruktion
- Bortskaffelse, affald og genanvendelse
- Samlede CO2-reduktioner