§§ 45, 46 og 47 - Hovedtogvej, Ind-, Ud- og forbirangering

På visse DCTC fjernstyrede stationer, er det nødvendigt at sende en normal togvej, for efterfølgende at få lavet en kunstig togvejsfastlægning. Hvis SR-arbejdslederen er blevet bedt om, at sætte kortslutningsstroppen på sporisolationen i sporskiftet, så dette hindres mod omstilling, må man gerne sende en normal togvejsordre, der også sender en ordre om omstilling af sporskiftet, og efterfølgende sende en "Stop og ryk frem" ordre til I-signalet, så der derved bliver lavet en kunstig togvejsfastlægning, og efterfølgende signal "Stop og ryk frem" på I-signalet.

Jf. § 45 punkt 5. "Signalgivning for ind-, ud- eller gennemkørsel ikke kan eller må anvendes" skal toget tages ind på stationen ved signal "Stop og ryk frem", hvis det ikke er muligt at anvende signal "Kør".

Ja, det må der godt.

Jf. § 6 punkt 8. "Stop og ryk frem" har togvejen ikke nogen sikkerhedsafstand, og lokomotivføreren skal forvente, at togvejen er ufarbar umiddelbart efter togvejens endepunkt. Er det, af den ene eller anden årsag, ikke muligt, at indkoble "Stop og ryk frem", skal det elektriske køretøj indrangeres.

Hvis det ikke er et elektrisk køretøj, må der foretages normal signalgivning til sporet med en kørestrømsafbrydelse i sikkerhedsafstanden. 

jf. § 45 punkt 2.4. skal stationsbestyreren ved signalgivning ”Stop og ryk frem” fra et I-, SI-, PU- eller SU-signal sikre, at der ikke rangeres ind i togvejen. Dette gælder også ved rangering i en sporspærring.

Hvis der foregår rangering i dækningsområdet til en togvej, hvor der skal stilles signal "Stop og ryk frem", skal stationsbestyreren sikre, at rangerbevægelser er standset, inden der foretages signalgivning "Stop og ryk frem".

I princippet nej… men

Jf. § 8 har signal ”Forbikørsel tilladt” og ”forsigtig forbikørsel tilladt” ingen betydning for et tog, så derfor kan et tog ikke afgå på hvide lys. Lokomotivføreren må i dette tilfælde finde sin afgangstilladelse på et efterfølgende signal.

Derfor, hvis der efter signalet, som viser signal ”Forbikørsel tilladt” eller ”Forsigtig forbikørsel tilladt”, er et hovedsignal, der viser signal ”Kør” eller ”Kør igennem”, må lokomotivføreren afgå på dette signal.

Lokomotivføreren skal dog være opmærksom på, om signalet er fælles for flere togveje, og om der er sporskifter mellem signalet og togets forende. Hvis der er det, skal lokomotivføreren indhente afgangstilladelse hos stationsbestyreren jf. § 45 punkt 3.2.

I visse tilfælde vil passagen af signalet, der viser signal ”forbikørsel tilladt” medføre en ATC-nødbremse. Så er der en mulighed for, at få signalet til at vise signal ”Kør”, f.eks. ved at nødopløse, og stille en ny togvej, er dette at foretrække.

Det korte svar er, ja det må man gerne, da togets kørsel stadig er sikret.

Det man som stationsbestyrer, dog skal være opmærksom på er, at ikke mange tog vil kunne nå at standse foran det første PU-signal, og vil derfor få en ATC nødbremse med mulighed for, at der vil opstå ”spåner” i sporet med en besat sporisolation i utide til følge.

Stationsbestyreren bør underrette lokomotivføreren, hvis stationsbestyreren ved, at et tog vil få en ATC nødbremse.

I SR § 46 omtaler vi kun den enkelte indrangering henholdsvis udrangering og ikke mængden af ind- eller udrangeringer. De trafikale regler tager udelukkende stilling til, hvordan en indrangering eller udrangering skal sikres. Vi anerkender, at man i perioder godt må planlægge ind- eller udrangering af togene ved større eller mindre infrastrukturarbejder.

Vi mener dog, at det ikke er i overensstemmelse med SR at tillade "planlagt" ind- eller udrangering i en hel køreplansperiode. Den regelmæssige drift må ikke planlægges, så togenes kørsel under normale forhold rækker udover den sikringstekniske kapacitet.

Det er den trafikal driftsansvarlige, der har ansvaret for, at trafikafviklingen sker i overensstemmelse med jernbanesikkerhedsreglerne. Derfor er det den trafikale driftsansvarliges ansvar at vurdere, om den øgede arbejdsbelastning på stationsbestyreren kan tolereres.