Projekt ‘Internet i tog’ er ved vejs ende
”Det er en stor udfordring at sikre en stabil mobil- og internetdækning for passagererne i et tog. Ikke alene er de i konstant bevægelse og skifter mellem forskellige radiomaster, men de er også skærmet af togenes metalkonstruktion. Derfor er er vi glade for at være nået i mål med projektet, som er med til at give passagererne en bedre internetdækning, når de sidder i toget,” siger Janus Steen Møller, direktør for Signalsystemer i Banedanmark.
Bedre dækning for passagerer og banens naboer
Mobilnetoperatørerne har opsat antenneudstyr på de nye master. Det vil ikke alene være med til skabe bedre dækning i toget, men også i det lokalområde, hvor den enkelte mast er blevet opsat.
Få mere at vide om Internet i tog.
FAKTA OM 'INTERNET I TOG':
- Projektet ’Internet i Tog’ blev vedtaget tilbage i 2016 som del af Togfonden, hvor der blev reserveret 100 millioner kroner til at sikre god internet- og mobildækning langs hele det statslige jernbanenet.
- Projektet er gennemført i samarbejde med DSB, Arriva, Telenor, Telia, TDC og teleselskabet 3.
- Derudover har kommunerne spillet en væsentlig rolle i projektet.
- Projektet vedrører alle strækninger på fjernbanen og regionalbaner, men ikke privatbaner.
Dét er blevet forbedret:
- Der er blevet opsat 46 nye radiomaster langs jernbanenettet fordelt ud over hele landet.
- Udover at give bedre dækning for passagererne kan de nye master også være med til at forbedre internet- og mobildækningen i det lokalområde, hvor den enkelte mast er blevet opsat.
- I alle DSB’s togvogne er der blevet installeret en såkaldt multi-Wi-Fi-løsning, som gør det muligt for passagererne via togets Wi-Fi at anvende signaler fra forskellige mobilnetoperatører.
- Derudover er der blevet installeret signalforstærkere i DSB’s togvogne. De forstærker signalet ind i toget for den enkelte mobilnetoperatør.
- Det er med til at øge kapaciteten på togets Wi-Fi, da alle passagererne i et tog ikke behøver at benytte det samme signal.
Travl sommer med både nyanlæg og fornyelse på jernbanen
Har du også kørt med togbus denne sommer? Så læs med hér og bliv klogere på hvorfor. Banedanmark, Sund & Bælt og Vejdirektoratet har nemlig knoklet med at bygge banen bedre i sommerferien.
Sammen holder vi banen fri for træer
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Skinnefræseren tilbage i Danmark
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Første stop på efterårets turné er Nordvestbanen
Kvissel Station er fornyet og klar til fremtiden
Efter en sommer med omfattende anlægsarbejde står Kvissel Station nu klar med nye perroner, fornyede spor og bedre adgang til togene. Den 19. september blev stationen indviet ved en festlig dag arrangeret af lokale kræfter.