Hvad går projektet ud på?
I 2025 skal Banedanmark forny jernbanen på den 67 kilometer lange enkeltsporede strækning mellem Skjern og Holstebro. Fornyelsesprojektet består bl.a. i at udskifte sporkasse, sveller, ballast og skinner på strækningen. Samtidig forberedes sporet til batteritog.
Hvornår finder arbejdet sted?
Arbejdet udføres i perioden fra februar til og med juli 2025.
Hvor foregår arbejdet?
Arbejdet foregår på hele den 67 km. lange jernbanestrækning ml. Skjern og Holstebro. Der arbejdes også i 19 overkørsler og på Lem, Ringkøbing, Ulfborg og Vemb stationer. Der skal desuden udføres broarbejder ved Tim Å bro og Store Å bro.
Hvorfor er projektet vigtigt?
Fornyelsen gennemføres, fordi sporet på strækningen er meget nedslidt. Arbejdet er en nødvendig del af det løbende vedligehold af strækningen og bidrager til en mere stabil togdrift, hvor der efter fornyelsen vil opstå færre fejl. Samtidig opgraderes sporets bæreevne, så det er klar til batteritog, der er tungere end konventionelle tog.
Hvordan påvirker projektet dig som nabo?
Hvis du er nabo til banen vil du kunne opleve, at vores arbejde er støjende og støvende. Vi kommer til at køre med store arbejdskøretøjer i sporet, og vil desuden køre til og fra vores arbejdspladser med gamle og nye materialer. Vi informerer naboer til banen om arbejdet via brev i e-Boks, fysisk post og pr. sms.
Hvordan påvirker projektet dig som togpassager?
Det er nødvendigt at spærre sporet fra d. 1. marts, da strækningen ml. Skjern og Holstebro er enkeltsporet, og der kan derfor ikke køre tog imens vi arbejder.
Midtjyske Jernbaner indsætter derfor togbusser på hele strækningen i perioden fra 1. marts frem til d. 14. juli 2025. Læs mere om togbusser på Midttrafiks hjemmeside.
Banedanmark anbefaler desuden, passagererne planlægger rejsen på Rejseplanen.
Projektet i tal
Banedanmark gør jernbanen mellem Skjern og Holstebro klar til batteritog
Omfattende sporombygning af jernbanen mellem Skjern og Holstebro gør banen klar til klimavenlige batteritog.
Sporarbejderne rykker videre på den sjællandske hovedstrækning
Nu fortsætter sidste års arbejde med at forny strækningen mellem Roskilde og Ringsted.
Overkørsler på Vestbanen får bomme og bliver mere sikre
Banedanmark og Vestbanen A/S opgraderer 13 af overkørslerne på Vestbanen, som kører mellem Varde og Nørre Nebel.
Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger
Netop nu gennemfører Banedanmark en række store fornyelsesprojekter på jernbanestrækninger i hele landet.
Når vi arbejder i sporet
Der kører tog 24/7 på den danske jernbane. For at kunne forny og vedligehold banen er det derfor nødvendigt at spærre sporet.
Læs mere om sporspærringerNår vi åbner igen efter sporarbejde
Vi tjekker arbejdet for at sikre din sikkerhed
Læs om hvad vi tjekker