Sporskifter

Der findes forskellige sporskifter. Et enkelt sporskifte er opbygget med et lige stamspor og et krumt vigespor, mens andre sporskifter, krydsningssporskifter, giver flere muligheder. Enkeltsporskifterne er de mest almindelige, og krydsningssporskifterne bruges hovedsagelig på større stationer, hvor at give flere kørselsmuligheder.

Et sporskifte inddeles i tre dele: tungeparti, mellemparti og krydsningsparti. En af de vigtigste komponenter i et sporskifte er tungepartiet. Det er den bevægelige del af sporskiftet, som sørger for, at toget skifter retning. Sporskiftetungerne er de to inderste, bevægelige skinnestykker, der bliver skubbet fra side til side af en motor, når sporskiftet skal skifte stilling.

I den anden ende af sporskiftet sidder krydsningspartiet, som består af krydsningen og tvangsskinnerne

En del af krydsningen består af hjertespidsen. Hjertespidsen er det V-formede punkt, hvor de to skinner mødes. Togets hjul ruller hen over denne spids, uanset om toget kører ligeud eller drejer.

Lige over for hjertestykket sidder der nogle mindre skinnestykker monteret på yderskinnerne. De tvinger den modsatte side af hjulet til at blive i den rigtige position. Det sikrer, at hjulet ikke rammer ved siden af hjertespidsen og forårsager en afsporing. På strækninger med høj fart bruger man ofte et bevægeligt hjertestykke. Her lukkes det lille fysiske hul i skinnen mekanisk, så toget kan køre over sporskiftet i høj fart uden de hårde stød og slag, som ellers slider på både tog og skinner.