Velkommen til vores nye hjemmeside

Som du nok kan se, har vi fået ny hjemmeside. Vi håber du kan lide den og vil have nemt ved at finde det, du er kommet efter.

Vi har delt hjemmesiden op i tre områder med informationer til borgere, til leverandører og til jernbanevirksomheder for at gøre det lettere for de fleste af vores brugere at finde ud af, hvor de skal begynde. Hvis du er jobsøgende, journalist eller gerne vil vide mere om Banedanmark som virksomhed, kan du også finde særlige indgange til det.

Du kan finde de samme informationer på den nye hjemmeside, som på den gamle, men der er et par forbedringer, som vi gerne vil fremhæve:

  • Hjemmesiden kan nu ses på mobilen
    Den nye hjemmeside tilpasser sig den skærm, du ser den på, så du kan bruge mobiltelefonen til at finde de informationer, du søger. Det er selvfølgelig en helt indlysende feature, men nu er vi altså også kommet med på vognen.
  • Baneprojekterne kan findes på et kort
    Vi bruger Google Maps til at vise vores store banearbejder på hjemmesiden. Du kan bruge Nær dig-funktionen til at se, hvad vi arbejder på i nærheden af dig. Eller du kan finde projekterne på danmarkskortet og klikke dig videre til det projekt, du er interesseret i.
  • Hjemmesiden er blevet flottere og mere visuelt indbydende
    Det synes vi i hvert fald selv. Vi bruger flere og større billeder på hjemmesiden og der er luft i designet. Siderne er bygget op i brede bånd for at fungere lige godt på mobiler, tablets og pc'er.

Vi har arbejdet hårdt for at få hjemmesiden klar og synes, at vi har fået lavet en flot og indbydende hjemmeside. Vi er dog godt klar over, at der vil være ting, der ikke er så indlysende for dig, som de er for os. Og der er helt sikkert også noget, vi kunne have gjort smartere. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til hjemmesiden. Du kan bruge formularen nedenfor til at skrive til os.