Tilmelding til kurser
Ønsker du at komme på kursus hos Banedanmark, skal du kontakte den person der er kursuskontaktpersonen hos din arbejdsgiver. Er du i tvivl om hvorvidt I har en kursuskontaktperson hos din arbejdsgiver, kan du altid skrive til bdkuddannelser@bane.dk, og få det oplyst.
Har din virksomhed ikke en kursuskontaktperson, kan I få oprettet en igennem Banedanmark.
Tilmelding til kurser som kursuskontaktperson
Det er kursuskontaktpersonen der opretter medarbejdere og tilmelder disse til kurser og uddannelser i Banedanmarks kursusportal. Heri ligger også at uploade den krævede dokumentation, som forudsættes for deltagelse på de respektive kurser og uddannelser. På kursusportalen ligger der vejledninger til, hvordan man tilmelder og afmelder medarbejdere, uploader billeder, uploader dokumentation osv.
Oprettelse af kursuskontaktperson
For at blive oprettet som kursuskontaktperson hos Banedanmark, skal vedkommende der ønsker at blive oprettet, udfylde og underskrive en tro og love-erklæring, og indsende denne elektronisk til bdkuddannelser@bane.dk.
Når Tro- & love-erklæringen er modtaget, vil kursuskontaktpersonen modtage et aktiverings-link til kursusportalen. Microsoft Authenticator skal være installeret på telefonen af sikkerhedsmæssige årsager.
Bemærk at der i forbindelse med oprettelsen som kursuskontaktperson skal angives CPR-nummer. Banedanmark indhenter CPR-nummer på alle personer der oprettes i Banedanmarks kursussystem. Dette for at sikre entydig identifikation af personer der deltager på kurser, herunder får udstedt kursusbeviser og certifikater, samt personer der administrerer andre personers deltagelse på kurser. Data lagres udelukkende i Banedanmarks kursus-system, som beskyttes med rettigheder, så kun personer med et berettiget formål har adgang til data efter persondatalovens §11.
Har man yderligere spørgsmål er man altid velkommen til kontakte Banedanmarks uddannelsescenter.
- Jeg er oprettet som kursuskontaktperson, men jeg kan ikke logge på Banedanmarks kursuskatalog - hvad gør jeg?
-
Hvis du har problemer med at logge ind på Banedanmarks kursuskatalog til trods for at du er oprettet som kursuskontaktperson, kan du alternativt prøve en anden browser. Kopier dit link over i en anden browser som fx Google Chrome, Edge eller Firefox.
Hvis du stadig har problemer med at logge ind, kan du kontakte saphr@bane.dk.
Kontakt
Alle henvendelser vedrørende Banedanmarks kurser og uddannelser bedes rettes til Banedanmark Uddannelsescenter