Ofte stillede spørgsmål

Du kan se de nyeste beregnede støjniveauer for ejendomme langs banen (2022) ved at klikke her. Bemærk, at der alene kun er tale om strækningsstøj. Støj fra arbejdspladser mv. indgår ikke i kortlægningerne. Støjniveauet langs de større jernbaner beregnes hvert femte år.

Banedanmark vedligeholder løbende jernbanen. Desværre medfører dette nogle gange støjgener. Arbejdet pågår dog som oftest kun i kortere periode ved de enkelte ejendomme, men på grund af den normale trafikafvikling, så skal disse arbejder udføres om natten eller i fastsatte sporspærringer, hvor arbejdet ikke generer den daglige trafikafvikling.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er kun gældende i forbindelse med nybyggeri langs banen eller ved anlæg af nye jernbaner. Støj fra forbikørende er derfor ikke omfattet af Miljøbeskyttelsesloven. Banedanmark gør dog, hvad vi kan. Dette kan der læses mere om i Banedanmarks støjhandlingsplan.

Støjmålinger viser, at vegetationen har en meget begrænset effekt på støjniveauet. Det er kun muligt at påvise en støjmæssig forskel, såfremt et plantebælte består af store tykke træstammer, der står i en dybde på ca. 20 meter. Den øvrige vegetation skal samtidig bestå af en tyk og tæt bundvegetation, som kræver løbende vedligehold. Dette er ikke tilfældet for beplantningsbælterne langs jernbanenettet i Danmark. Vegetationen langs banen har således primært kun en visuel betydning, fordi man ikke kan se, hvad der foregår bag bevoksningen.

Ud over Banedanmarks arbejde med at reducere støjen ved kilden, så har EU fastsat regler om, at nye godsvogne efter 2005 ikke længere må have støbejernsbremser. I stedet skal nye godsvogne udstyres med kompositbremser, som gør at hjulene forbliver glatte. Dermed halveres støjniveauet fra godstrafikken. Den naturlige udskiftning af hele godsflåden tager dog tid, da en godsvogn har en levetid på ca. 40 år.

Banedanmark vurderer ud fra støjberegninger, hvor skærmløsninger skal anvendes. Banedanmark stiller bl.a. krav om, at skærmene skal have en støjdæmpende effekt på et større antal støjbelastede boliger, som har et støjniveau højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for nybyggeri på Lden 64 dB og/eller Lmax 85 dB.

Skærmløsninger er en meget kostbar løsning mht. at reducere støj. Derfor vurderer Banedanmark ud fra støjberegninger, hvor skærmløsninger bedst kommer i anvendelse. Én af forudsætninger for opførelse af støjskærm er, at skærmen skal have en høj støjdæmpende effekt på et større antal boliger. I visse tilfælde, vil kun få boliger i området være belastet med støj, hvorfor der i sin tid i stedet er blevet tilbudt tilskud til støjisolering af enkelte ejendomme i området.

Ønsker du som nabo til banen at opføre en støjskærm, så kan der søges om tilladelse til at opstille skærmen på Banedanmarks areal. Banedanmark yder dog ikke tilskud hertil, selvom Banedanmarks standardstøjskærme skal anvendes. Såfremt du ønsker at opstille en skærm i skel, så skal Banedanmark som nabo høres. Her er der dog ingen krav om, at Banedanmarks standardstøjskærm skal anvendes.

Miljøstyrelsen og Banedanmark har tidligere gennemført effektmålinger på Banedanmarks standardstøjskærm, hvor der er målt på mulige utilsigtede sideeffekter. Undersøgelserne viste, at skærmen giver et meget beskedent udsving i lydniveau på den anden side af banen, svarende til 1 dB. Det er en niveauforskel, der ikke kan høres.

Nej, der gives ikke tilskud til støjafskærmning.

Er ejendommen opført før 1. april 1984 og har et støjniveau over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, kan ejendommen være tilskudsberettiget. Hvis, vil ejendommen få tilsendt et tilbudsbrev, som skal benyttes selvsamme år tilbuddet foreligger.

Tilskud til støjisolering ydes kun til helårsbeboelser – der hvor mennesker opholder sig 24 timer året rundt. Der ydes således ikke tilskud til f.eks. hospitaler, kolonihavehuse, skoler mv.

Når der er tale om facadeisolering af en ejendom, så er der tale om isætning af lydruder og -døre, støjisolerende luftventiler og efterisolering af de indendørs vægge og i enkelte tilfælde efterisolering af tagkonstruktion. Udendørs facader isoleres ikke.

En ejendom kan kun få tilskud til støjisolering én gang uanset fremtidig støjniveau og tidligere tilskudsstørrelse.

Det er alene kun støjberegningerne, der ligger til grund for Banedanmarks tilskudsordning – herved sikres, at samtlige naboer til banen behandles ens. Støjberegningerne udføres hvert femte år  ud fra beregningsmetode Nord2000, som bl.a. tager hensyn til lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme årsmiddelværdien af støjniveauet. Beregningsmodellen tager ligeledes også hensyn til vægtningen af støjens middelværdi i aften- og natperioderne, hvor støj ofte opleves mere generende. På den måde får støj fra trafikken om aftenen og natten mere indflydelse på det samlede støjbillede. En privat foretaget støjmåling vil ikke udløse krav om tilskud til støjisolering.

Banedanmark kan desværre ikke garantere, at tidsplanen for en given fejlretningsopgave holder. Det skyldes, at planlagte opgaver kan blive aflyst eller udskudt, hvis der opstår uforudsete og mere kritiske opgaver.. Vedligeholdelsesopgaven vil dog stadig blive udført, så snart det er muligt. 

Det er ikke muligt at sænke hastigheden. Hastighedsnedsættelser indføres kun, når der skal tages hensyn af sikkerhedsmæssige årsager.

Ligesom støj, så er vibrationer fra forbikørende tog ikke omfattet af Miljøbeskyttelsesloven. Derfor behandler Banedanmark kun sager, hvor vibrationer har påført ejendomme skade i form af mulige revnedannelser eller lignende.Typisk oplever naboer ikke sætningsskader eller rystelser i omgivelserne i forbindelse med almindelig togdrift, da vibrationer typisk breder sig i sporkassen.

Har du oplevet sætningsskader på bygninger ifm. jernbanen, bedes du udfylde erstatningsformuleringen.