Aktuelt

Roskilde-Ringsted: Sporfornyelse

Jernbanestrækningen mellem Roskilde og Ringsted er slidt og skal fornyes. Som passager kan du se frem til en mere behagelig rejse og færre aflysninger, når arbejdet er færdigt.

  • Hvad går projektet ud på?

    Jernbanens elementer er slidte og skal derfor fornyes. Det drejer sig blandt andet om skinner, sporskifter, sveller og ballast. Desuden skal vi forbedre afvandingen og forstærke jernbanedæmninger.
  • Hvornår finder arbejdet sted?

    Arbejdet begyndte i 2022 og afsluttes nu i 2025. Arbejdet gennemføres i flere stadier for at genere togtrafikken på den travle strækning så lidt som muligt.
  • Hvor foregår arbejdet?

    I forbindelses med sporfornyelsesprojektet anvender vi 14 byggepladser langs med jernbanen, hvor der i perioder kan være en del aktivitet.

    Her er en oversigt over byggepladserne:

    - Roskilde station, 4000 Gammelgårdsvej, 4000

    - Kildevangsvej, 4000 Fælledbro, 4100

    - Køgevej, 4100 Dyssegårdsvej, 4100

    - Birkede Brovej, 4130 Syvvejen, 4130

    - Gammelrødvej, 4140 Malervej, 4140

    - Bækgårdsvej, 4140 Dyndetvej, 4140

    - Dyrehavevej, 4140 Ryesskovvej, 4140
  • Hvorfor er arbejdet vigtigt?

    Banedanmark fornyer sporene mellem Roskilde og Ringsted, da infrastrukturen er nedslidt og kræver hyppig vedligeholdelse.

    Sporfornyelsesprojektet betyder blandt andet, at der vil opstå færre fejl i både spor og sporskifter, hvilket giver øget komfort og større driftssikkerhed. På den lidt længere bane så er sporfornyelsesprojekterne en forudsætning for at udnytte den fulde kapacitet, som de nye digitale signalsystemer giver mulighed for.
  • Hvordan påvirker projektet dig som passager?

    Som togpassager vil du i forbindelse med sporfornyelsesprojektet opleve nedsat hastighed og reduceret drift på strækningen i perioden fra slutningen af august til december i 2025. Der arbejdes i et spor ad gangen ad hensyn til pendlere og togpassagerer.

    Husk, at planlægge din rejse på www.rejseplanen.dk
  • Hvordan påvirker projektet dig som nabo?

    Mens Banedanmark fornyer sporene, kan du opleve perioder med nat- og døgnarbejde på skinnerne. I forbindelse med arbejdet kan du også opleve støj og vibrationer fra skinnekørende entreprenørmaskiner, og du kan også opleve mere tung trafik til og fra vores logistikpladser.
  • Fakta om sporfornyelsen

    Vi skal:

    - ombygge 7,6 km spor

    - justere 30,5 km spor

    - rense ballast på 4,6 km banestrækning

    - udskifte 5,4 km sporkasse

    - justere 30,5 km kørestrømsophæng

Find vej

Mit-Tog

MitTog - direkte på mobilen

Appen MitTog gør det nemmere og hurtigere at se, hvornår det næste tog kører fra stationen. Både på fjernbanen og S-banen.

Læs mere om Appen
Rejseplanen_web

Rejseplanen

Planlæg din rejse

Rejseplanen