Kom og hør om vores arbejde i 2020

Vi fortsætter med at holde offentlige møder om det store arbejde, vi skal foretage, mens banen mellem Ringsted og Næstved er lukket for trafik fra den 28.3. til den 29.11. DSB er også til stede for at fortælle om trafikken under spærringen og om den kompensation, du kan få, hvis du er pendler.

Møderne foregår her:

Næstved: Torsdag den 27.2. kl. 18-21 på Næstved Rådhus, Teatergade 8
Lundby: Tirsdag den 3.3. kl. 18:30-21 i Medborgerhuset, Banevej 4
Vordingborg: Onsdag den 4.3. kl. 19-21:30 i Medborgerhuset, Skovvej 4.

I Næstved deltager både borgmester Carsten Rasmussen og Niels Flemming Hansen, som er transportordfører for Det konservative Folkeparti, og i Vordingborg deltager borgmester Mikael Smed.

Alle er velkomne, uanset om du er nabo til arbejdet, daglig pendler eller bare nysgerrig borger.