Spunsarbejde i weekenden ved Eskilstrup Station

Weekend og aftenarbejde ved Eskilstrup Station

I forbindelse med vores arbejde ved Eskilstrup Station skal vores entreprenør nu til at lave pæleramning. Dette arbejde kan være støjende i perioder, da store pæle skal bankes ned i jorden ved stationen langs med jernbanen.

Rammearbejdet starter 26. januar ved perron 2 og fortsætter ved perron 1 den 30. januar. Arbejderne er omfattende og fortsætter de næste 3-4 weekender – primært i dagtimerne, men kan også forekomme i aftentimerne. 

Natten mellem den 3. og 4. marts skal vi også etablere en ny fodgængerbro. Dette arbejde foregår om natten af sikkerhedsmæssige årsager, da vi skal arbejde hen over sporet, og der derfor ikke kan køre tog imens. 

I starten af marts og frem til april arbejder vi med at etablere elevatorer på perron 1 og 2.

Støj
Vi skal beklage eventuelle gener som støj og øget tung trafik i jeres område, men håber på jeres forståelse, mens vi arbejder med at udbygge og forbedre Ringsted-Femern Banen. 

Yderligere kontakt og information
Har du spørgsmål, kan du skrive til femern@bane.dk eller benytte vores vagttelefon 91 39 98 66. Følg Ringsted-Femern Banen på Facebook.