Sådan elektrificerer vi jernbanen
Elektrificeringen har mange fordele når først eltogene kører på strækningen, men processen kan føles lang, når man er nærmeste nabo til jernbanen. Her kan du se, hvorfor det tager så lang tid, og hvad der sker før og under selve elektrificeringen.
Før elektrificeringen
1) Ekspropriationer | Vi eksproprierer for at få plads til højere broer, det nye kørestrømsanlæg, forsyningsanlæg eller på grund af magnetfelter. Nogle steder eksproprierer vi midlertidigt til arbejdsarealer. |
2) Arkæologiske undersøgelser | Inden vi begynder arbejdet, undersøger arkæologerne undergrunden for fortidsminder. |
3) Ombygning af broer | Mange broer er for lave til kørestrømsledningerne. Derfor bygger vi nye, højere broer. |
4) Rydning af bevoksning langs banen | Vi rydder bevoksningen på begge sider af banen for at sikre kørestrømsanlægget. |
5) Opgradering af banen | Nogle steder opgraderer vi banen til en højere hastighed for at opnå en højere hastighed. |
Elektrificeringen
6) Fundering til elmaster | Vi etablerer fundamenter til kørestrømsmasterne |
7) Opsætning af elmaster | Vi sætter elmasterne med op til 100 m mellem hver mast. I kurver og på stationer er der flere master end på lige strækninger. |
8) Etablering af transformerstationer, autotransformere og kabeltracéer | Vi bygger transformere, som sikrer, at der er strøm til eltogene og mindre autotransformere, der sikrer, at spændingen bliver ledt videre. Samtidig bygger vi kabeltracéer, der forbinder forsyningstransformere. |
9) Opsætning af køreledninger | Til sidst hænger vi køreledningerne op, og anlægget gøres klar til brug. |
10) Klar til eltog | Så kan der køre eltog på strækningen. |