Aktuelt

Oddesundbroen: Maling af buefag

Banedanmark maler Oddesundbroens buefag

Hvad går projektet ud på?

Banedanmark udfører overfladebehandling på det sidste af Oddesundbroens tre buefag. De to andre blev malet i henholdsvis 2020 og 2021, mens brokonstruktionen under sporet blev malet i forbindelse med fornyelsen af sporet i 2022.

Hvornår finder arbejdet sted?

Arbejdet udføres fra marts til juni 2025. Overfladebehandlingen skal udføres i forårs- og sommermånederne for at sikre, at malingsarbejdet kan udføres ved acceptable temperaturer og fugtforhold.

Hvor foregår arbejdet?

Arbejdet foregår på selve broen, hvor der sættes stilladser op rundt omkring buefaget, som skal males.
Dele af det store stillads skal sættes op over jernbanesporet og vejbanerne, og i den forbindelse er det nødvendigt at spærre broen for trafik. Disse dele af arbejdet udføres derfor om natten, for at genere bil- og togtrafikken mindst muligt.

Hvorfor er arbejdet vigtigt?

Malerarbejdet på Oddesundbroen beskytter broens stålkonstruktioner, og er en vigtig del af Banedanmarks løbende vedligeholdelse af Oddesundbroen. 

Hvordan påvirker projektet dig som togpassager?

Togpassagerer skal være opmærksomme på, at de sene aftenafgange d. 28.-31. marts og d. 13.-16. juni erstattes af togbusser. Det er muligt at planlægge rejsen på Rejseplanen. 

Hvordan påvirker projektet dig som bilist?

 Når stilladset sættes op og tages ned, er Oddesundbroen (Rute 11) spærret for biltrafik. Der bliver dog mulighed for at passere broen kl. 02.30.

  • 14. marts kl. 00.05-06.00, passage kl. 02.30
  • 28.-31. marts kl. 20.00-06.00, passage kl. 02.30
  • 4.- 9. april kl. 00.05-06.00, passage kl. 02.30
  • 22. april kl. 00.05-06:00, passage kl. 02.30
  • 25. april kl. 00.05-06.00, passage kl. 02.30
  • 29. april kl. 00.05-06.00, passage kl. 02.30
  • 13.-16. juni kl. 20.00-06.00, passage kl. 02.30
  • 20.-22. juni kl. 00.05-06.00, passage kl. 02.30
  • 29. juni kl. 00.05-06.00, passage kl. 02.30

I de perioder, hvor Oddesundbroen er spærret for biltrafik i nattetimerne, opfordrer Banedanmark bilister til og fra Thy til enten at passere broen inden midnat eller benytte Rute 26 via Mors. (Åbning kl. 02.30).

Der bliver opsat skilte i området, herunder ved Struer og Vilsund, der gør opmærksom på vejspærringen. Spærringen vil desuden fremgå af trafikinfo.dk, og Vejdirektoratet udsender desuden trafikmelding om spærringen, som TMC-besked til bilisternes GPS’er.

BEMÆRK: Der kan være enkelte nætter, hvor vejrforhold gør, at stilladsarbejderne ikke kan udføres, og hvor trafikken derfor kan passere broen, selv om der egentligt var planlagt en spærring. Det er derfor muligt at tilmelde sig en SMS-service, og modtage en SMS, hvis en planlagt brospærring bliver aflyst.

Det er endvidere muligt at holde sig opdateret om natspærringerne på Rute 11/Oddesundbroen på Vejdirektoratets trafikinformationsside trafikinfo.dk, hvor trafikmeldingen bliver opdateret, hvis en planlagt brospærring bliver aflyst.

Oddesundbroen i tal

1938 var året
hvor Oddesundbroen åbnede for trafik
1988 blev broen
hovedrenoveret  og senest pletrepareret i 2007
2025 er året
hvor sidste buefag males

Nyheder om sporfornyelser