Trafikinformation

Her kan du finde information om kommende større sporarbejder, der vil påvirke togtrafikken i de kommende måneder.  

Banedanmark bygger i disse år en ny, grøn og attraktiv jernbane til nye, moderne eltog, mens vi samtidig holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger, mens vi samtidig udruller nye signaler, elektrificerer og bygger en helt ny jernbane til Europa.  

Vi planlægger altid de mange projekter, så de generer togtrafikken så lidt som muligt. Nogen gange er det dog nødvendigt at spærre sporet for at kunne gennemføre de mange projekter og bygge jernbanen bedre. Når det er tilfældet, bestræber vi os altid på at informere om det i god tid. 

Udover større sporarbejder gennemfører Banedanmark desuden løbende vedligehold og fornyelse af jernbanen året rundt, samt indimellem akut sporarbejde med kort varsel. Dette arbejde foregår oftest om natten for at påvirke togpassagerer og evt. øvrige trafikanter mindst muligt. Nogle gange vil det dog være nødvendigt også at tage dag- og aftentimer i brug.  

Det er derfor altid en god idé at tjekke din rejse på Rejseplanen, der løbende opdateres med ændringer.  

Større sporarbejder

Som led i det løbende vedligehold af jernbaneinfrastrukturen fornyer Banedanmark sporene mellem Slagelse og Korsør. Fornyelsen af sporet mellem Slagelse og Korsør er en nødvendig del af den løbende vedligeholdelse af den travle jernbanestrækning og betyder, at der fremover vil opstå langt færre fejl i både spor og sporskifter. Samtidig forberedes sporet til højere hastigheder fra 180 km/t til 200 km/, så det i fremtiden vil være muligt for togene at køre hurtigere

Mere information om sporfornyelsesprojektet mellem Slagelse og Korsør på Banedanmarks hjemmeside.

Som togpassager vil du i forbindelse med sporfornyelsesprojektet opleve perioder med nedsat hastighed og reduceret drift på strækningen, samt kortere perioder med togbusser i stedet for tog.

Det er derfor en god idé at planlægge din rejse på rejseplanen.dk.

Du kan desuden orientere dig om ændringerne i togtrafikken på DSB’s hjemmeside.

Find din rejse

DSB_logo

DSB's hjemmeside

Læs om din rejse på DSB's hjemmeside.

Til DSB's hjemmeside
Mit-Tog

MitTog - direkte på mobilen

Appen MitTog gør det nemmere og hurtigere at se, hvornår det næste tog kører fra stationen. Både på fjernbanen og S-banen.

Læs mere om Appen
Rejseplanen

Rejseplanen

Planlæg din rejse

Rejseplanen

""

Fejlagtig trafikinformation?

Hvis du har oplevet mangelfuld eller fejlagtig trafikinformation på stationen, hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt os
Passagerer stiger af tog

Kontakt dit togselskab

Hvis du skal have fat i et af togselskaberne, der kører på Banedanmarks jernbane, kan du finde en oversigt her.

Se togselskaberne

Nyheder om sporarbejderne på banen