Banedanmark elektrificerer jernbanestrækningen mellem Aarhus, Aalborg og Aalborg Lufthavn. I den forbindelse har der været holdt besigtigelsesforretninger langs strækningen.
Herunder kan du se de slides, som blev anvendt på hver enkelt delstrækning.
Det er Kommissarius ved Statens Ekspropriationer, der afholder besigtigelsesforretninger for alle berørte grundejere. Banedanmark præsenterer projektet, og hvad der i hovedtræk ønskes eksproprieret. Det kan for eksempel være træer på naboejendomme, der ønskes fældet, tinglysning af servitutter eller midlertidig erhvervelse af areal til adgangsveje eller byggepladser. De berørte grundejere kan stille spørgsmål og komme med bemærkninger til Kommissarius eller Banedanmark. Det er Kommissarius der inviterer de berørte naboer til ekspropriationsforretning.