Sporjustering på Lolland og Falster
I ugen fra den 13. til den 19. august justerer vi spor en række steder på Lolland og Falster
Efter forårets arbejde på en række broer på Lolland og Falster skal sporet nu justeres, så det ligger helt korrekt. Arbejdet finder sted om natten i ugen mellem den 13. og den 19. august.
Vi henter skærverne på vores depotplads i den nordlige ende af Nykøbing F Station og kører dem ud til brostederne, hvor vi benytter en stoppemaskine til at presse skærverne ind under skinnerne med.
Vi arbejder på følgende broer: Alslev Skov, Stubbekøbingvej, Smedevej, Stubberupvej, Trættevej, Tingsted Å, Åmarksvej, Flintingevej, Skovstræde, Viadukten, Kærstrupvej, Nystedvej og Flårupvej. Desuden sporjusterer vi på strækningen gennem Eskilstrup.