Natarbejde mellem Ringsted og Næstved samt på Falster

I februar 2022 justerer Banedanmark sporene mellem Ringsted og Næstved samt på Falster.

Banedanmark udfører rutinemæssig justering af sporene mellem Ringsted og Næstved samt mellem Orehoved og Nykøbing Falster i februar 2022. Arbejde finder sted i aften- og nattetimerne, hvor der ikke kører tog.

 

Mellem Orehoved og Nykøbing Falster skal sporene slutjusteres. Det er en sporjustering, der udføres i de ombyggede spor, efter de i en periode har været i drift. Der tilføjes i den forbindelse en mindre mængde skærver. 

Efter de seneste års arbejder med jernbanesporene mellem Ringsted og Næstved er det tid til at udføre en såkaldt 1-års justering af sporene.

Perioder

Orehoved-Nykøbing F: Slutjustering af sporene i weekenderne i perioden fra fredag aften den 11. februar og frem til og med søndag morgen den 27. februar. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten fra kl. 20.00 – kl. 6.00.


Ringsted-Næstved: 1-års justering af sporene i hverdagene i perioden fra søndag aften den 13. februar og frem til og med fredag morgen den 25. februar. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten fra kl. 20.00 – kl. 6.00.

Støj i forbindelse med arbejdet

Arbejdet vil være støjende for de nærmeste naboer. Der vil være maskinstøj fra sporjusteringsmaskinen og ved aflæsning af skærver. Arbejdet flytter sig forholdsvis hurtigt i området, så eventuelle gener for de enkelte naboer er kortvarig.

Vi beklager eventuelle gener i forbindelse med vores arbejde.

Yderligere kontakt og information

Hvis du har spørgsmål til arbejdet på Ringsted-Femern Banen, kan du kontakte os på: 
- femern@bane.dk 
- Telefon 9139 9866