Sommerens arbejder på broerne i Randers - Viborgvej og Parkboulevarden

Som forberedelse til den kommende elektrificering af jernbanen er Banedanmark i gang med at ombygge broerne over jernbanen på Viborgvej og Parkboulevarden.

Parkboulevarden
Vi lukker Parkboulevarden for al trafik den 26. juni kl. 16.00, hvorefter vi samme dag går i gang med at fræse asfalten af kørebanen. Denne dag arbejder vi frem til ca. kl. 22.00. I dagene herefter graver vi broen fri for jord, grus mv. og afrenser herefter broen.

 

Under totalspærringen, som træder i kraft den 29. juni, nedbryder vi selve broen. Efter nedbrydningen som muligvis foregår i døgndrift,  går vi i gang med at ramme spunsplader i jorden. Ramning af spunsen varer sammenlagt ca. 4 døgn. Herefter støber vi kantbjælker til den kommende bro.

Arbejdet med asfaltfræsning, afrensning af broen samt ramning af spunspladerne er støjende og kan både høres og mærkes hos de nærmeste naboer. Arbejdet på Parkboulevarden bliver primært udført i dagtimerne.

Viborgvej
Vi arbejder lige nu med afrensning og -fræsning af broen. Når spærringen af banen træder i kraft den 29. juni nedbryder vi selve broen og går derefter i gang med ramning af pæle og spuns til den nye bro. Udover dette vil der være mange aktiviteter på byggepladsen i hele perioden

Nedbrydning af broen samt ramning af pæle og spuns vil være meget støjende for naboerne, og arbejdet foregår indtil kl. 22.00.

Vejtrafikken
Trafikken på Viborgvej blev fra 7.-11. juni omlagt til en midlertidig vejføring, der nu leder de omkring 15.000 biler i døgnet uden om brobyggeriet.

Parkboulevarden er spærret fra 26. juni, mens broen bliver bygget om.
I forbindelse med afslutning af skolesommerferien bliver Parkboulevarden genåbnet for cyklister og for gående. Broen bliver genåbnet for bilister senere.

Togtrafikken
Banen mellem Langå og Hobro bliver spærret i otte uger fra 29. juni til 26. august. Det sker så både broarbejderne i Randers kan gennemføres og i forbindelse med sporombygningen mellem Langå og Hobro, som også gennemføres i år.

Der kommer til at køre togbusser på strækningen. Som rejsende er det derfor en fordel af holde sig opdateret via
www.rejseplanen.dk.

Yderligere information
På Banedanmarks hjemmeside kan du læse mere om projekterne:
Elektrificering – Aarhus-Aalborg-Aalborg Lufthavn