Trafiktårnet lyser op i regnbuens farver
Fra lørdag aften den 9. august og frem til søndag morgen den 17. august vil Trafiktårnet i København lyse op i regnbuens farver. Det gør Banedanmark for at markere værdierne om mangfoldighed og diversitet i anledning af pride-ugen.
I Banedanmark er vi ca. 140 forskellige faggrupper på 60 lokationer. Vi kommer fra over 40 forskellige lande og er mellem 17 og 77 år. Derfor er det vigtig at markere, at alle er velkomne på banen – uanset køn, alder, religion, hvor du kommer fra, eller hvem du lever sammen med.
”Vi har brug for alle, der vil være med til at skabe fremtidens grønne og attraktive jernbane. Uden vores forskellighed når vi ikke i mål med vores opgaver. Derfor fejrer vi vores forskellighed, og at vi er en arbejdsplads, hvor man kan være den, man er,” siger administrerende direktør i Banedanmark, Peter Jonassen.
Sådan oplyses Trafiktårnet
- Trafiktårnet i København bliver lyst op ud mod Vasbygade og jernbanen lidt vest for Københavns Hovedbanegård, hvor mange tusinde mennesker dagligt kommer forbi med tog, bil, til fods eller på cykel.
- Trafiktårnet vil være oplyst i de mørke aftentimer, om natten og tidligt om morgenen fra lørdag den 9. august til søndag morgen den 17. august.
- Lyset fra lamperne vil ramme flader på Trafiktårnets facade, hvor der ikke er vinduer, for ikke at genere de kolleger, som er på arbejde i tårnet.
Banedanmark ombygger Hillerød Station
Lokaltogs spor på Hillerød Station skal forbindes, så togene sydpå kan køre gennem Hillerød Station og videre til det kommende supersygehus i Favrholm. Banedanmark etablerer også nye sporskifter, nyt kørestrømsanlæg til S-banen og en gangbro, der fører over alle sporene på stationen.
Aarhusianernes jernbaneminder har nået endestationen
Vandreudstillingen "Minder på skinner" er ankommet til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Banedanmark fornyer sporene på travle sjællandske strækninger
Med stigende regnmængder er en god afvanding langs banen afgørende, og på to sjællandske sporfornyelser i 2026 vil afvanding være et særligt indsatsområde.
Skinnefræseren er i sporet igen
Den 155 tons tunge skinnefræser gæster Sjælland, Jylland, Falster og Storebæltsbroen i løbet af april og maj, hvor opgaven er at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel.