Ny udrulningsplan på plads for det digitale signalsystem i Østdanmark

I disse år udskifter Banedanmark de gamle udslidte signaler langs jernbanen, som er den største enkeltstående årsag til forsinkelser. På S-banen blev den sidste strækning udrullet med det nye system i 2022, og den kører nu som en af de bedste bybaner i verden med en punktlighed på knap 97 procent. I Vestdanmark er adskillige strækninger blevet udrullet, og arbejdet i Jylland forventes at være færdigt i 2027.
I Østdanmark har der dog været udfordringer med fremdriften, hvilket har forsinket udrulningen på nogle strækninger. Samtidig er der kommet en række nye, store infrastrukturprojekter til, som har skullet indpasses i planen, herunder Femerntunnellen, Ny Bane over Vestfyn og Kapacitetsudvidelse ved Ringsted. Derfor har Banedanmark og leverandøren Alstom udarbejdet en ny udrulningsplan. Det forventes nu, at signalprogrammet er endeligt afsluttet på alle statslige strækninger i 2033.
Udrulningsplan for det nye signalsystem
På denne side kan du se udrulningsplanen for det nye signalsystem på fjernbanen.Ét samlet system
Det nye signalsystem integrerer for eksempel tog, overkørsler, spor og trafikstyring i ét samlet system. Det betyder blandt andet, at de gamle sikringsanlæg og signaler langs sporet forsvinder. I stedet sendes signalet direkte til lokomotivførerens computerskærm i førerhuset, og samtidig kan togdriften hele tiden følges med stor præcision fra Banedanmarks trafikstyring. Det vil på sigt betyde mere effektiv trafikstyring, færre forsinkelser og mulighed for flere tog på jernbanen.
Digitale signaler på fjernbanen
Banedanmark er i øjeblikket i fuld gang med at etablere fjernbanens nye signalsystem, ERTMS.
Læs mere om ERTMS
Digitale signaler på S-banen
Banedanmark har udskiftet S-banens gamle analoge signaler med et nyt digitalt signalsystem.
Læs mere om signalsystemet
Podcast: Bag om banen
Hvor svært kan det være at drive, vedligeholde og opgradere fremtidens jernbane? Det kan du høre mere om i denne podcast fra Banedanmark, hvor vi fortæller om de mange projekter på jernbanen. Der er nok at se til, for der er i disse år masser af aktivitet i og omkring sporet.

Skinnefræseren rykker ud for at fjerne revner i skinnerne
Den 155 tons tunge skinnefræser er i Danmark i efteråret med den vigtige opgave at fræse de små revner i skinnerne væk.
Tag imod den nye broklap
Kom og klap med, når broklappen til den nye del af Kong Frederik IX’s Bro bliver monteret. Den nye jernbaneforbindelse over Guldborg Sund bliver en af de første klapbroer til eltog i Danmark.

Banedanmark planlægger opgradering af overkørsler på Vestbanen
Banedanmark går nu i gang med at undersøge, hvordan de resterende sikrede overkørsler på Vestbanen kan blive opgraderet med bomme.