Banedanmark fortsat på udkig efter en ejendomsudvikler til brobuerne ved Nørrebro Station
Som en del af en større udvikling af Nørrebro Stationsområde skal brobuerne på Folmer Bendtsens Plads i København forvandles fra et klassisk transitområde til en mere attraktiv del af kvarteret, hvor både beboere, rejsende og besøgende har lyst til at opholde sig.
I januar gik Banedanmark derfor på jagt efter en ejendomsudvikler til at løfte opgaven og sendte området i udbud: Banedanmark skal finde en udvikler til buerne under Nørrebro Station
Udbud annulleres, og muligheder vurderes
Desværre modtog Banedanmark ikke nogen bud og har derfor været nødt til at annullere udbuddet.
”Området omkring Nørrebro Station er både unikt og udfordrende. De ikoniske åbne betonbuer, der bærer S-banen, giver nogle fantastiske muligheder, men stiller samtidig en række byggetekniske krav til de potentielle ejendomsudviklere. Den opgave er der desværre ikke nogen, der her i første omgang har villet kaste sig ud i. Vi er derfor nu i gang med at undersøge, hvad der skal til for at få en ejendomsudvikler til at melde sig på banen, så vi kan bidrage til et attraktivt og tryghedsskabende miljø ved Nørrebro Station,” siger områdechef i Banedanmark Martin Gardezi Aggergaard.
Selvom brobuerne giver en kommende ejendomsudvikler mulighed for at skabe unik arkitektur, så er de samtidig en del af infrastrukturen. Derfor er det en betingelse for at udvikle bygningerne, at Banedanmark fortsat har mulighed for at vedligeholde broen, som bærer sporene.
Læs mere på Banedanmarks hjemmeside: Brobuerne på Nørrebro Station
Kongen og danskerne fejrede Danmarks første batteritog
Der var folkefest med kongeligt besøg, da Midtjyske Jernbaner fredag inviterede til batteritogsfest for at fejre Danmarks første batteritog.
Året der gik på jernbanen: Fornyelse, digitalisering og megaprojekt i Aarhus
2025 er snart forbi. Få overblikket over årets store baneprojekter her.
Nye fjerntogsperroner til København Syd
I forbindelse med køreplansskiftet den 14. december åbnede to nye perroner på København Syd. Det øger fleksibiliteten og giver mulighed for, at togene til Københavns Lufthavn kan køre uden om København.
Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
Fra den 16. januar kl. 20 til og med den 27. januar kører der ingen tog til og fra Aarhus, mens Banedanmark ombygger jernbanen og ibrugtager nyt signalanlæg. Derefter vil sporene mod nord være spærret i næsten tre måneder.