Kursus: Færden i sporgruppe 200
Arbejder du i sporgruppe 200 på Fredericia Rangerbanegård? Så er der nyt kursus for dig.
Banedanmark udbyder kurset ”Færden i sporgruppe 200” målrettet alle, der arbejder eller færdes i sporgruppe 200-området på Fredericia Rangerbanegård.
Arbejder du eller dine medarbejdere i sporgruppe 200-området på Fredericia Rangerbanegård, skal I tage kurset ”Færden i sporgruppe 200”. Kurset giver praktisk viden og kompetence samt den juridiske godkendelse til at agere sikkert og ansvarligt i området.
Ifølge lovkrav i sikkerhedsbekendtgørelsen og miljøgodkendelsen for området skal alle deltagere lære nødvendige sikkerhedsprocedurer for at kunne arbejde sikkert og i overensstemmelse med gældende regler.
Kurset er obligatorisk for alle interne og eksterne medarbejdere, som skal færdes og arbejde på Fredericia Rangerbanegård, sporgruppe 200. Det kan fx være:
- Jernbanepersonale (drift og vedligeholdelse).
- Entreprenører, der arbejder på projekter i sporgruppen.
- Teknikere eller inspektører, der udfører opgaver tæt på jernbaneinfrastrukturen.
Sådan tilmelder du dig
Tilmelding til kurset sker via Success Factors. Når du logger ind, kan du søge efter ”Færden i sporgruppe 200” i kursusoversigten.
Klik på kurset, og følg instruktionerne for tilmelding.
Hvis systemet kræver en godkendelse fra din leder eller afdeling, vil du modtage en notifikation om det.
Læs mere om ”Færden i sporgruppe 200”
Læs mere om ”Færden i sporgruppe 200” på Success Factors. Her kan du læse om kursets formål, indhold og undervisningsmetoder samt praktiske oplysninger som varighed, sted og undervisere
Hjælp og vejledning til teknisk dokumentation
Mangelfuld eller direkte misvisende teknisk dokumentation kan reducere sikkerheden og medføre ekstra omkostninger til vedligehold og fornyelse. Lær mere om, hvor du får vejledning og rådgivning hos Banedanmark.
Se, hvordan det står til med sikkerheden ved arbejde i infrastrukturen Q2 2026
Banedanmark registrerer løbende sikkerhedsmæssige hændelser – både i driften og i forbindelse med sikkerhedstilsyn. Formålet er at sikre et højt sikkerhedsniveau og et solidt grundlag for læring og forebyggelse.
Hold øje med post fra Banedanmark – også i e-Boks
Banedanmark minder alle entreprenører, der udfører arbejde i eller ved sporet, om at holde dagligt øje med og reagere på indgående post fra Banedanmark. Det gælder også post i virksomhedens e-Boks.
Banedanmark præciserer forventninger til Jernbanesikkerhedsansvarlig
Banedanmark har offentliggjort en ny artikel, der præciserer forventningerne til leverandørernes rolle som Jernbanesikkerhedsansvarlig i henhold til DS 21001.