Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang
Nu begynder Banedanmark at renovere cykelparkeringsbroen på Bruuns Bro i Aarhus, som er en del af det store ombygningsprojekt på Aarhus Hovedbanegård.
For at få plads til arbejdet er det nødvendigt at fjerne de cykler, der holder parkeret på Hallsti, og fra onsdag vil cyklerne derfor blive flyttet ned til cykelparkeringen i Ny Banegårdsgade.
”Hvis man selv vil flytte sin cykel, så er det nu, det skal ske. Ellers fjerner vi cyklerne pænt og ordentligt og stiller dem ned på den store cykelparkeringsplads i Ny Banegårdsgade, hvor der stadig er pænt med plads,” siger Helle Thambo, der er projektchef på ombygningen af Aarhus H.
Når cyklerne er fjernet, bliver Hallsti spærret for trafik på strækningen mellem M.P. Bruuns Gade og Fredericiagade, og natten mellem søndag den 28. juni og mandag den 29. juni begynder Banedanmark renoveringen af cykelparkeringsbroen. Hallsti er så spærret for trafik frem til begyndelsen af september.
- Læs mere om ombygningen af Aarhus H
- Tilmeld dig nyhedsbrev om Aarhus H
- Hør de to afsnit af podcasten Bag om Banen, der handler om ombygningen af Aarhus H
Sammen holder vi banen fri for træer
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Skinnefræseren tilbage i Danmark
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Første stop på efterårets turné er Nordvestbanen
Kvissel Station er fornyet og klar til fremtiden
Efter en sommer med omfattende anlægsarbejde står Kvissel Station nu klar med nye perroner, fornyede spor og bedre adgang til togene. Den 19. september blev stationen indviet ved en festlig dag arrangeret af lokale kræfter.
Bedårende bi er flyttet ind et nyt sted i banenaturen
Et simpelt og billigt biodiversitetsprojekt i Banedanmark har vist fine resultater, og nye insekter og planter er nu at finde i naturen langs jernbanen mellem Fredericia og Padborg.