Nyt stormvarsel giver ændringer i togtrafikken i Jylland onsdag

Endnu en gang viser vejret tænder, og det betyder, at der kører færre tog i Vestjylland og Nordjylland onsdag den 24. januar.
For tredje gang i år må Banedanmark tilpasse trafikken på grund af et varsel fra DMI. Onsdag eftermiddag byder på stormende kuling og vindstød af stormstyrke, og det betyder, at der er skåret ned i antallet af afgange i Vestjylland og Nordjylland. Der indføres timedrift på en række strækninger fra klokken 15 og resten af døgnet. På andre del-strækninger sættes hastigheden ned.
Der indføres timedrift på følgende strækninger fra klokken 15:
- Esbjerg-Ribe
- Esbjerg-Varde
- Aarhus H-Herning
- Herning-Struer
- Hjørring-Frederikshavn
- Frederikshavn-Skagen
- Middelfart/Fredericia-Esbjerg
Banedanmark har ekstra beredskab klar til at rydde strækninger for væltede træer, men der kan komme yderligere ændringer, så det er en god idé at tjekke Rejseplanen.

Nye spor klar mellem Skjern og Holstebro
Banedanmark har fornyet og opgraderet jernbanen mellem Skjern og Holstebro, og banen er klar til at tage imod passagererne igen.

Fortidsminder udskyder perronfornyelse
Fund fra bronzealderen er dukket op på Banedanmarks byggeplads ved Kvissel Station. For at give tid og plads til de arkæologiske udgravninger ombygger Banedanmark derfor først perronerne til næste år.

EU sender 145 millioner kroner til nyt signalsystem på Fyn
Banedanmark har fået tildelt 19,3 millioner euro til at udrulle nyt digitalt signalsystem fra Korsør til Middelfart.

Sporfornyelse påvirker trafikken på travl strækning
Banedanmark fornyer sporene mellem Høje Taastrup og Roskilde, og det kan desværre mærkes på den travle strækning.