Banedanmark måler støj ved Masnedsund

Banedanmark skal som led i den omfattende opgradering af Ringsted-Femern Banen – den 115 km lange strækning mellem Ringsted og Holeby - bygge en ny, dobbeltsporet jernbanebro over Masnedsund ved siden af den eksisterende bro

Banedanmark skal som led i den omfattende opgradering af Ringsted-Femern Banen – den 115 km lange strækning mellem Ringsted og Holeby - bygge en ny, dobbeltsporet jernbanebro over Masnedsund ved siden af den eksisterende bro Opgraderingen af banen er en del af det samlede Femern Bælt-projekt, som også omfatter kyst-kyst-forbindelsen mellem Rødby og Femern, der finansieres af A/S Femern Landanlæg.

Samtidig udvides de eksisterende jernbanedæmninger og den eksisterende jernbanebro over Orevej udskiftes.

I forbindelse med de omfattende arbejder har Banedanmark sat tre støjmålere op på centrale steder i området, der døgnet rundt vil måle støj fra anlægsaktiviteterne, indtil projektet forventes færdigt i sommeren 2019. Borgerne kan via Ringsted-Femern Banens hjemmeside (link) følge med i støjniveauerne samt tilgå ugentlige støjrapporter fra en ekstern leverandør. 

 ”Det er et vanskeligt sted at anlægge en ny bro. Der er meget blødbund i området, dér, hvor vi skal udvide de eksisterende dæmninger og bygge den nye bro. Det betyder, at vi skal bruge en metode, hvor vi skal banke eller vibrere mange hundrede pæle ned i undergrunden for at gøre dæmningerne tilstrækkelige stabile, siger Mette Koch Sonnenborg, projektleder i Banedanmark.

”Det kan ikke undgås, at der i perioder vil være en del støj for de lokale borgere i området i forbindelse med vores anlægsarbejder. Derfor vil vi gerne på den bedst mulige måde monitorere støjen fra vores anlægsaktiviteter, så borgerne løbende kan følge med i støjniveauerne.” 

Metoden med at banke pæle ned i undergrunden vil foruden at støje en del, også kunne medføre en del vibrationer ved de omkringliggende bygninger. Derfor er der også opsat vibrationsmålere på en række ejendomme i området, så Banedanmarks entreprenør løbende kan følge med i vibrationsniveauet, når der bankes pæle ned. 

Hvis niveauet mod forventning overstiger de anbefalede grænser for bygningsskadelige vibrationer stoppes arbejdet øjeblikkeligt med henblik på at justere arbejdsmetoden, så vibrationerne kan reduceres.  

Arbejdet med udvidelsen af de eksisterende jernbanedæmninger er godt i gang, og i uge 44, hvor de første spunsvægge bliver rammet ned.  

Støjmålerne har været i funktion siden sidst i juli for at få oplysninger om støjniveauet i området omkring byggepladserne, inden de mere støjende anlægsaktiviteter bliver sat i gang. 
 
Fakta:

  • Den nye bro over Masnedsund bliver dobbeltsporet og kommer til at være ca. 200 meter lang
  • Der skal bruges over 1.000 pæle til stabilisering af eksisterende jernbanedæmninger 
  • Det er Brüel og Kjær, der står for at måle støjen ved Masnedsund
  • Ringsted-Femern Banen vil sammen med Den nye bane København-Ringsted give markante tidsbesparelser for togpassagererne. Det vil i fremtiden være muligt at rejse fra Nykøbing Falster til København på ca. en time. I dag er rejsetiden lidt over halvanden time
  • Det er Sund & Bælts datterselskab A/S Femern Landanlæg, der med Banedanmark som bygherre er ansvarlig for opgraderingen af jernbanelandanlæggene fra Ringsted til Femern.Femern Bælt-projektet er Danmarks største infrastrukturprojekt med et samlet budget på godt 62 mia. kr

    Journalister kan kontakte Banedanmark presse på tlf: 8234 1313