En ganske særlig frøblanding sikrer biodiversitet på nye skråninger

Når man på togturen ud af Aarhus kan se blomsterklædte jernbaneskråninger, består udsigten ikke af beplantning, der tilfældigt er vokset frem. I forbindelse med Aarhus Helhedsløsning er der etableret nye banedæmninger langs Brabrandstien, og efter færdiggørelsen skal skråningerne dækkes af den helt rigtige vegetation.

Skråningerne er opbygget med et sandlag øverst, som efterfølgende er tilsået med en særlig frøblanding, som også benyttes af Vejdirektoratet. Beplantningen tjener flere formål og skal ud over at se pæn ud også fremme biodiversiteten, og samtidig skal sammensætningen holde på det øverste jordlag, så det ikke skrider. Skråningerne er dækket med biologisk nedbrydelige kokosmåtter, der holder jorden på plads, mens planter og græs etablerer sig.

”Projektet er et godt eksempel på, hvordan Banedanmark arbejder med naturhensyn som en integreret del af anlægsprojekterne. Med den rigtige beplantning kan vi bidrage til biodiversiteten og samtidig skabe et stykke særlig natur, som er pænt at se på. Desuden skal planterne sikre, at overfladejorden på skråningerne bliver, hvor den er,” siger kontraktbyggeleder David Foget.

Flere steder er der desuden plantet engriflet hvidtjørn, som er en hjemmehørende art med god værdi for biodiversiteten. I forbindelse med arbejdet har det samtidig været en prioritet at bevare så mange af de eksisterende træer langs Brabrandstien som muligt.

”Hos Banedanmark arbejder vi på at støtte og styrke den danske biodiversitet i vores arbejder langs banen. Det har vi besluttet, at vi vil. De nyetablerede skråninger har potentiale til på sigt at blive til superfede artsrige baneområder, og sådanne ruderater er et meget vigtigt element i den indsats. ” siger Sigrid Ilsøe, Fagansvarlig for Biodiversitet. 

Ruderater opstår typisk i forbindelse med byggeaktiviteter og har derfor en undergrund af grus, sand og sten. De er altså kendetegnet ved at være tørre, næringsfattige og varme. Ruderater ligner nogle af de naturtyper, som har det svært ude i landet, fordi de gror til. Dette gælder for eksempel heder og overdrev. Arterne i disse naturtyper finder dermed nye leveområder på jernbanens ruderater, fordi områderne virker som små oaser i det tilgroede og næringsrige danske landskab.

Du kan læse mere om indsatsen for biodiversiteten langs banen her: Biodiversitet | Banedanmark

Fakta om frøblandingen