Banedanmark udskifter elevatorer på Skørping og Svenstrup stationer

Imens elevatorerne bliver udskiftet, vil de være ude af drift i ca. fire til seks uger. Udskiftningen af elevatorerne er planlagt således, at de er forskudt af hinanden, så den overordnede drift af elevatorerne i videst muligt omfang opretholdes undervejs for at minimere generne for brugerne
Imens elevatorerne bliver udskiftet, vil de være ude af drift i ca. fire til seks uger. Udskiftningen af elevatorerne er planlagt således, at de er forskudt af hinanden, så den overordnede drift af elevatorerne i videst muligt omfang opretholdes undervejs for at minimere generne for brugerne "Vi vurderer, at fejlhyppigheden på elevatorerne er alt for høj. Det ville kræve en ekstraordinær stor vedligeholdelsesindsats at holde elevatorerne i tilfredsstillende drift. Derfor har vi valgt at udskifte samtlige elevatorer på de to stationer, så driftsstabiliteten fremover kommer op på et tilfredsstillende niveau til gavn for brugerne," siger Randi Skogstad, områdechef i Banedanmark. 
 
"Jeg vil samtidig gerne rette henvendelse til brugerne, og beklage den utilfredsstillende drift, der har været på elevatorerne på begge stationer. "
 
Siden etableringen af elevatorerne i 2015 har der været udfordringer med en stabil drift af elevatorerne. Det har løbende været forsøgt udbedret, men ikke så driften kom op på et tilfredsstillende niveau for brugerne. Derfor bliver samtlige elevatorer udskiftet. 
 
Før arbejdet kan begynde, er det nødvendigt at forlænge elevatorskaktene af hensyn til at kunne sikre arbejdsforholdene for montørerne. Skaktforlængelsen betyder, at samtlige elevatorer på Skørping og Svenstrup stationer vil være ude af drift den 19.-20. april 2017. 
 
Selve udskiftningen af elevatorerne starter op på Skørping Station i løbet af april og samtlige elevatorer forventes udskiftet på begge stationer i løbet af september. 
Indtil udskiftningen er endeligt på plads, kan der forekomme driftsforstyrrelser, som i videst muligt omfang vil blive udbedret hurtigst muligt. 
 
Overblik: 
Alle elevatorer på Skørping og Svenstrup stationer vil være ude af drift i dagene 19.04-20.04 (hele dagen) på grund af skaktforlængelse. 
 
Imens arbejdet bliver udført vil der være information på stationerne om udskiftningen af elevatorerne samt på elevatorerne. 
 
Svenstrup:
Begge elevatorer vil være ude af drift i perioden midten af maj til udgangen af juni
 
Skørping:
Elevator ved spor 1:   Slutningen af april til starten af juni
Elevator ved spor 2:   Starten af juni til midten af juli
Elevator ved spor 3:   Starten af august til midten af september
Elevator ved gangtunnel øst:   Starten af juni til midten af juli
Elevator ved gangtunnel Vest:  Starten af august til midten af september
 
 
Kontaktinformation
For yderligere information kontakt Banedanmark presse på tlf: 8234 1313