Nyt kursus klæder dig på til jernbanesikkerheds-standarden DS 21001
På kurset introduceres du til standardens formål og indhold, de væsentligste forskelle på den reviderede og gamle udgave samt praktiske eksempler på, hvordan den kan implementeres.
Hvad kan du forvente?
- Forståelse for DS 21001:2025 i relation til leverancer med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold
- Et opdateret overblik over kravene og intentionen bag
- Indsigt i hvordan standarden anvendes i praksis.
Målgruppen for kurset er jernbanesikkerhedsansvarlige, kvalitetschefer og teknikere samt udviklingskonsulenter og projektledere, der har ansvar for drift, vedligehold og udvikling af et ledelsessystem, der indeholder processer for jernbanesikkerhed.
Hvornår afholdes kurset?
- Den 21. januar 2026 i Fredericia
- Den 5. februar 2026 i København
Tilmeld dig kurset
Læs mere om kurset og tilmeld dig på Dansk Standards hjemmeside: Introduktion til standarden DS 21001:2025 – Ledelsessystemer for jernbanesikkerhed - Dansk Standard
Krav og deadline for implementering
Siden 2020 har Banedanmark stillet krav om efterlevelse af DS 21001 ved levering af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold. Den 17. marts 2025 udkom den reviderede udgave af standarden, DS 21001, ”Ledelsessystemer for jernbanesikkerhed – Infrastrukturarbejde – Krav”.
Deadline for fuld implementering af den reviderede DS 21001:2025 er 16. marts 2028. Banedanmark opfordrer alle leverandører af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold til at tage en dialog med deres certificeringsorgan om, hvordan overgangen til DS 21001:2025 kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde.
Du kan læse mere om DS21001 og tilblivelsen af den nu reviderede standard m.m. hér: DS 21001 Ledelsessystem for jernbanesikkerhed | Banedanmark.
To fornyede spor er nu klar på Hellerup Station
Bedre muligheder for at afvikle trafikken på Hellerup Station.
Ny jernbanebro over Guldborg Sund på plads
I september blev den nye broklap monteret på udvidelsen af Kong Frederik IX’s bro, og i oktober er de 11 broelementer et efter et blevet lagt på plads på bropillerne i Guldborg Sund. Dermed er vi nu kommet et stort skridt nærmere en ny, klimavenlig togforbindelse mellem Danmark og Europa.
Aarhus Helhedsløsning bevæger sig væk fra banegården
I starten af november tog Banedanmark fat på anden etape af Aarhus Helhedsløsning. Nu skal sporene uden for Banegraven bygges om.
Jernbanestrækninger er ikke i risiko for at lukke
Banedanmark investerer og vil også i de kommende år investere i vedligehold og fornyelse af jernbanen, og der er ikke strækninger i Danmark, der er så nedslidte, at de risikerer lukning inden for få år.