Banedanmarks præsentation på Nordisk Leverandørdag
Banedanmarks præsentation på Nordisk Leverandørdag
Banedanmark præsenterede danske jernbaneprojekter på Nordisk Leverandørdag for over 750 internationale leverandører. Transportkonferencen blev afholdt af det svenske Trafikverket i Stockholm, Sverige, den 21. november. Der var fokus på fremtidige projekter på det skandinaviske marked med opstart i årene 2018-2020.
Senior markedskonsulent Cathrine Carøe holdt et indlæg på konferencen og præsenterede mange af Banedanmarks fremtidige projekter - og dermed forretningsmuligheder - for leverandører i de kommende år. Om eftermiddagen blev der afholdt B2B møder med nogle af de internationale potentielle jernbaneleverandører. Læs Banedanmarks præsentation.
Vejdirektoratet afholdt også et indlæg om deres kommende vejprojekter i Danmark ligesom infrastrukturforvaltere i Norge, Finland og Sverige præsenterede kommende store infrastruktur projekter. Over 750 internationale leverandører fra især Europe deltog i konferencen og i netværksmøder.
Du kan finde vores kommende, aktuelle samt afsluttede udbud på vores dynamiske online Udbudsplan. Klik og find detaljer om det enkelte projekt, og husk at tilmelde dig nyheder for dit interessefelt – så kommer opdateringer direkte ind i din mailboks.
Du er også velkommen til at kontakte projektlederen, såfremt du ikke finder information på udbuddet.