Altid instruktion FØR der må arbejdes i sporet
I august 2024 var der en hændelse ved Slagelse, hvor to landmålere gik i sporet for at udføre deres arbejde uden at have modtaget instruktion fra deres SR-arbejdsleder.
Dette førte til en nærved-påkørsel, da den sporspærring, landmålerne troede de arbejdede i, var blevet hævet.
Havarikommissionen har undersøgt hændelsen, og i forlængelse heraf vil Banedanmark understrege, at man skal modtage korrekt instruktion inden, hvis man i forbindelse med sit arbejde skal overtræde sikkerhedsafstanden.
Dette gælder for alle banearbejdere, og det er bl.a. en fast del af kurset Pas På, På Banen, hvor man lærer, at man skal:
” […] have fået specifik instruktion i forhold til den opgave, der skal udføres” før man ” […] færdes tættere end 4 meter på nærmeste skinne”.
Har jeres medarbejdere eller indlejrede personale behov for at få genopfrisket deres Pas På, På Banen, kan man altid tilmelde sig kurset igen - eller man kan læse pjecen for Pas på, på banen | Banedanmark.
Sammen holder vi banen fri for træer
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Skinnefræseren tilbage i Danmark
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Første stop på efterårets turné er Nordvestbanen
Kvissel Station er fornyet og klar til fremtiden
Efter en sommer med omfattende anlægsarbejde står Kvissel Station nu klar med nye perroner, fornyede spor og bedre adgang til togene. Den 19. september blev stationen indviet ved en festlig dag arrangeret af lokale kræfter.
Bedårende bi er flyttet ind et nyt sted i banenaturen
Et simpelt og billigt biodiversitetsprojekt i Banedanmark har vist fine resultater, og nye insekter og planter er nu at finde i naturen langs jernbanen mellem Fredericia og Padborg.