§§ 70, 71, 72, 73 og 78 - Infrastrukturarbejde og arbejdskøretøjer

Her finder du svar på spørgsmål til §§ 70, 71, 72, 73 og 78

§ 71

Må et arbejdskøretøj uden attest anvendes til at transportere materialer mellem logistikpladsen og arbejdsstedet?: Et arbejdskøretøj uden attest må godt transportere materiale ud til arbejdsstedet fra logistikpladsen, men det må ikke rangere frem og tilbage mellem arbejdsstedet fra logistikpladsen med det formål at transporterer materialer.

Udgangspunktet er, at et arbejdskøretøj uden attest skal sporsættes i en sporspærring. Der er dog ofte tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre f.eks. pga. sporets opbygning. Derfor er det tilladt at sporsætte et andet sted, end hvor sporspærringen er, og efterfølgende rangere til sporspærringen. Når arbejdet efterfølgende er afsluttet i sporspærringen, må arbejdskøretøjet rangere tilbage til det sted, hvor arbejdskøretøjet kan afsættes fra sporet.

§ 73

Må et arbejdskøretøj sættes på et spærret spor på en strækning, hvor der i bilag 10 står, at det ikke må?: NEJ

Selv om der i SR § 71 punkt 5.4. står: "Arbejdskøretøjer må kun sættes af eller på trafikerede spor, medmindre sporet er spærret, når stationsbestyreren har givet tilladelse til det." er bilag 10 ufravigelig, og man må altså IKKE påsætte et arbejdskøretøj på strækninger, hvor det ikke er tilladt jf. bilag 10, uagtet at sporet er spærret.
Hvis man har en sporspærring i et dækningsområde uden arbejdskøretøjer, må man så instruere SR-arbejdslederen i, at kortslutningsstroppen skal sættes bag et signal, så man kan køre for signal ”Kør” eller ”Kør igennem” i nabosporet?: Ja det må man gerne.

I § 45 punkt 2.1. står der: ”Togvejseftersynet skal sikre, at der ikke befinder sig køretøjer i den pågældende togvej samt i sporområder, der ligger mellem togvejen og de tilhørende dækningssporskifter og signaler i dækningsstilling.”

Det vil sige, at hvis stationsbestyreren med 100 % sikkerhed ved, at der ikke bliver påsat arbejdskøretøjer i dækningsområdet, der er spærret, kan stationsbestyreren instruere SR-arbejdslederen i, at kortslutningsstroppen skal monteres, så den ikke hindrer signalgivningen for øvrige togveje end til det spor, der er spærret. Dette forudsætter naturligvis, at sporet er spærret på begge sider af dækningssignalet, da kortslutningsstroppen ikke må sidde i et spor, der ikke er spærret.
Kan et arbejdsspor overdrages til stationsbestyreren, ligesom en sporspærring kan?: Nej, det kan det ikke.

Jf. § 2 punkt 2.4.3. er et arbejdsspor et spor, der i en længere periode kun benyttes til infrastrukturarbejde, og hvor arbejdet foregår som særligt arbejde jf. §73 uden stationsbestyrerens medvirken.
Må en SR-hjælper bede stationsbestyreren om f.eks. at omstille et sporskifte i en sporspærring?: Ja, det må en SR-hjælper gerne, men det kræver at SR-arbejdslederen har aftalt dette med stationsbestyreren inden.

Jf. § 3 punkt 12.2. er det SR-arbejdslederen, der udveksler sikkerhedsmeldinger med stationsbestyreren, og derfor er det vigtigt, at SR-arbejdslederen fortæller stationsbestyreren, at en navngiven SR-hjælper har tilladelse til at udveksle sikkerhedsmelding om f.eks. omstilling af et sporskifte.
Må en lokomotivfører udføre infrastrukturarbejde, når vedkommende kun er i besiddelse af et lokomotivførercertifikat?: Nej, det må en lokomotivfører ikke. For at man må udføre infrastrukturarbejde i sporet, skal man have bestået kurset ”Pas På På Banen” og have et legitimationskort, hvor personens kompetencer fremgår.
Skal der laves en venstresporsbelægning, hvis der etableres en sporspærring mellem rangergrænse og stationsgrænse?: Nej, men signalgivningen skal hindres på nabostationen jf. § 73 punkt 4.2.1.2.
Er sporskifter, der ligger i sporområder ikke omfattet af sikringsanlægget, omfattet af skemaerne i § 73?: I nogle tilfælde er de.

Hvis sporskiftet er beliggende i et sidespor og er dækningsgivende for en togvej, skal det aflåses jf. skemaerne i § 73.