Banedanmark undersøger

Omstilling af infrastrukturen til batteritog

I Infrastrukturplan 2035 blev der truffet beslutning om, at hele den statslige togtrafik skal være emissionsfri. Det betyder at strækninger, der ikke elektrificeres med køreledninger, skal elektrificeres gennem batteritogdrift.

 

På kortet nedenfor kan du se hvilke strækninger, der allerede er elektrificerede (eller planlagt elektrificerede), og hvilket strækninger, der bliver undersøgt som batteritogsstrækninger.

kort

Banedanmark har gennemført en strategisk analyse af hvordan infrastrukturen kan omstilles til batteritog.

 

Analysen er fremlagt for politikerne og du kan læse rapporten her på siden.

Det er politisk besluttet at Banedanmark nu arbejder videre med analysen til næste analyseniveau, så projektet bliver modent til endelig politisk beslutning.

 

I analysen kan du læse om:

  • Den forventede praktiske rækkevidde for batteritog i 2030, som skal bruges til at dimensionere ladeinfrastrukturen i Danmark.
  • Den sandsynlige fremtidige udvikling af togbetjeningen på de berørte strækninger.
  • Forslag til en udrulningsplan for etableringen af ladeinfrastruktur.
  • ·Øvrige infrastrukturmæssige forudsætninger for at indsætte batteritog på strækningerne.
  • Overblik over økonomien i udrulningen af ladeinfrastrukturen.
  • Sammenhæng med planer for batteritogsdrift for Nordjyske Jernbaner og Varde-Nørre Nebel.
  • Vurdering af mulighederne for synergi med ladeinfrastruktur for privatbanerne og for busser og biler på stationer.

 

I aftalen om Infrastrukturplan 2035 er der afsat 750 mio. kr. (PL2022) til at etablere batteritog på strækningen Holstebro-Skjern, samt etablering af ladeinfrastruktur til batteritogsdrift på de øvrige strækninger i Midt- og Vestjylland, på Svendborgbanen og i Nordjylland.

Der er desuden afsat en pulje på 275 mio. kr. (PL2022) til tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne.