Som nabo til banen kan der opstå mange spørgsmål, som du gerne vil have afklaret. Find typiske spørgsmål og svar her på siden.
Det kan være, du konstaterer affald på banen, eller at du hører en ny lyd fra skinnerne. Måske er du i tvivl om, hvad du må gøre, når du skal bygge nyt på din grund, eller buskadset udenfor din have vokser lige lovlig vildt.
På siderne her kan du få svar på det meste, men er der noget, du ikke kan finde, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Find information relevant for dig, som er for nabo til banen
- Adgang og færdsel
-
Uvedkommende må ikke opholde sig eller færdes på banens areal.
Du må heller ikke benytte banens areal til oplagsplads for kompost eller andet affald. Vores medarbejdere skal kunne færdes frit på området og benytte det som flugtvej.
Affald langs banestrækninger kan stamme fra naboer, togrejsende, veje og andre tilstødende arealer. Det samler sig blot i beplantningen. Vi anmoder derfor om, at alle viser hensyn og anbringer affald i de dertil indrettede beholdere. - Afvanding
-
Som hovedregel kan Banedanmark ikke give naboer tilladelse til en tilslutning til grøfter langs banen.
Banedanmarks grøfter skal primært sikre afvanding af banen og er alene dimensioneret til dette.
Med de senere års øgede nedbør er presset på banegrøfterne vokset. De er derfor ikke i stand til at bortlede yderligere vandmængder.
Vær opmærksom på, at du som grundejer er forpligtet til at sikre afvandingen nedstrøms. Det siger Vandløbsloven, som du kan finde på retsinformation.dk. Der må ikke forekomme opstuvninger af vandet, fordi det kan ødelægge dæmningen og sporet og i værste fald føre til afsporing af toget.
Det er ikke tilladt at tilslutte sig banegrøften på eget initiativ, hvis du har spørgsmål vedrørende afvanding kan du kontakte din kommune eller banedanmark.
vi oprenser vores grøfter, når afvandingen ikke fungerer optimalt. Konstaterer du, at der er problemer, så er du velkommen til at kontakte os. - Beplantning
-
Beplantning langs jernbanen må ikke genere togdriften eller vedligeholdelsen. Der skal derfor være et fritrum omkring banen, så der er fri sigtbarhed til signalerne, og så mandskab kan færdes uden for sikkerhedsafstanden. Hvis der er kørestrømsanlæg, skal der også være et fritrum omkring dette. Læs mere om hvad du som borger har pligt til, og hvad dine rettigheder er i forhold til beplatning nær banen.
- Dyrehold tæt på banen
-
I Lov om jernbane står, at det ikke er tilladt, at lade dyr opholde sig på banens arealer, som netop ikke er offentlige.
Er man ejer af dyr som opholder sig tæt på jernbanen, skal man altid sørge for at holde sine dyr forsvarligt tøjret eller hegnet på egen grund.
Hvis dyret forvolder skade på anden mands dyr, hegn, jordbund eller afgrøder skal dyrets ejer erstatte skaden.
Dette kan man læse mere om i Lov om mark- og vejfred på retsinformation.dk - Generende vilde dyr
-
Den vilde natur, der også omfatter de vilde dyr, er normalt ikke noget man som grundejer er ansvarlig for. Banedanmark får adskillige henvendelser, hvor naboer til jernbanen føler sig generet af vilde dyr. Det drejer sig om alt, lige fra myrer til ræve, som krydser skel, eller råger der larmer, så man ikke kan nyde en kop kaffe i ro og mag i sin have.
I Banedanmarks politik om skadedyr, kan du læse om, hvad vi gør og ikke gør, når de vilde dyr generer dig. - Hegn langs banen
- Støjgener
-
Hvis du oplever støjgener fra jernbanen og ønsker at komme i dialog med Banedanmark, bedes du benytte vores støjformular. Læs mere og find formularen.
- Usikrede overgang
-
Benytter du en usikret overkørsel, er det dit ansvar at sørge for, at sporet er frit ved passage og det er din pligt at sørge for at lukke leddet igen, så snart du har passeret anlægget.
Hvis du opdager mangler ved anlægget, skal du kontakte Banedanmark.Du kan kontakte os på tlf. 8234 0000.
Nabo til baneprojekter
Læs mere om Banedanmarks baneprojekter rundt i landet
Læs om alle baneprojekterneGul kæmpe fornyer sporet mellem Roskilde-Ringsted
Megamaskinen RUS1000s, en af verdens største spormaskiner, er lige nu på besøg på den travle pendlerstrækning Roskilde-Ringsted. Den udskifter sporet, så der i fremtiden vil opstå færre fejl og forsinkelser.
Banedanmark skal finde en udvikler til buerne under Nørrebro Station
Som en del af en større udvikling af Nørrebro Stationsområde skal Banedanmark finde den ejendomsudvikler, der skal udvikle og drifte de ni brobuer under højbanen ved Nørrebro Station.
Banedanmark går i foråret i gang med historisk opgradering af jernbanen i Aarhus
Banedanmark har lagt sidste hånd på planlægningen af en omfattende ombygning af jernbanen til, fra og på Aarhus H. Fra uge 14 i 2025 og frem til udgangen af 2026 ombygges spor, perroner, signalsystem og flere broer, og jernbanen gøres klar til at køre eltog.
22 nye vandhuller baner vejen for dyreliv nær nybygget jernbane
Banedanmark etablerer vandhuller nær Ringsted-Femern Banen på Lolland. Det gavner padder, der lever ved jernbanen.
Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger
Netop nu gennemfører Banedanmark en række store fornyelsesprojekter på jernbanestrækninger i hele landet.
Banedanmark udskifter 17 overkørsler mellem Roskilde og Kalundborg
17 overkørsler på Nordvestbanen får i år nye bomme og varslingsanlæg som forberedelse af nyt signalsystem.
Sidste etape af sporfornyelsen mellem Slagelse og Korsør
Nu begynder sidste del af arbejdet med at forny sporene på en af landets travleste togstrækninger - Slagelse og Korsør.
Ny udrulningsplan på plads for det digitale signalsystem i Østdanmark
Banedanmark og Alstom har nu udarbejdet en ny tidsplan for udrulningen af nyt signalsystem i Østdanmark