Træningsplatform for sikkerhedspersonale

Banedanmark har lanceret en træningsplatform, hvor sikkerhedspersonale kan træne deres teoretiske viden i sikkerhedsbestemmelserne. Platformen indeholder opgavesæt for stationsbestyrer personale, SR-arbejdsledere, rangerledere og lokomotivførere, så disse medarbejdere kan træne målrettet i det pensum, der gælder for den enkelte personalekategori. Der kan dog i en overgangsperiode forekomme få spørgsmål, som er uden for pensum.

Under hver personalekategori kan der vælges mellem en hel række emner med udgangspunkt i SR. Systemet sammensætter et tilfældigt opgavesæt i det valgte emne. I løbet af kort tid vil der også være mulighed for at vælge "blandede spørgsmål", så opgavesættene sammensættes af spørgsmål i alle emner og ikke kun i et specifikt emne. 

Systemet giver automatisk feedback undervejs i opgaveløsningen, og man får en evaluering af sine svar efter hvert opgavesæt. 

Vær opmærksom på at der ikke sker nogen form for registrering af den enkelte brugers opgaveløsning. 

Træningsplatformen tilgås på www.bane-eksamen.dk. og du kan finde en vejledning her:

Skulle der opstå problemer med brugeroprettelse eller andet, kontakt ltvj@bane.dk