Afsluttet

Slagelse Station

Slagelse Station har gennemgået en større opgradering for at ruste stationen til fremtidens togtrafik.

I juli 2020 gik Banedanmark i gang med de første, forberedende arbejder på stationsprojektet, og i december 2021 kunne trafikken køre på de nye spor.

Den samlede opgradering af Slagelse Station indebar bl.a. ombygning af syv spor igennem stationen, udskiftning af 37 sporskifter og etablering af 18 helt nye sporskifter. Derudover blev sporkassen, der er banens fundament, udskiftet, ligesom skærverne flere steder. Stationens perroner blev også fornyet. 

Fordele

  • Smidigere trafikafvikling og bedre punktlighed
  • Hurtigere passage gennem stationen for gennemkørende tog
  • Bedre komfort på perronerne blandt andet med ny belægning og fornyelse af perrontag.

Ny gangbro over stationen

Slagelse Kommune opførte i påsken 2021 en gangbro over stationen, som blev indviet i juli 2021.  Broen binder udviklingsområdet i syd sammen med området nord for jernbanen. Den skaber en lettere adgang fra boligområderne og de ubebyggede områder på nordsiden til det nye campus og bymidten på sydsiden.

  • Fjernelse af 37 sporskifter
  • Fjernelse af  tre krydsningssporskifter
  • Etablering af 18 nye sporskifter
  • Ombygning af spor 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 8
  • Ny sporkasse på 6,63 km spor
  • Ballastudskiftning på ca. 1 km spor