Elektrificering Aarhus-Lindholm

Hvornår?
Vi arbejder på Viborgvej og Parkboulevarden i Randers. Der er totalt spærret mellem Langå (ekskl.) og Hobro (inkl.) fra uge 27-34. Sporspærringen tilhører sporombygningsprojektet Langå-Hobro, som broombygningen således kan ligge i ly af.

Arbejdet på Viborgvej varer fra januar 2018 til juni 2019:
Viborgvej er en statsvej, der krydser banen i det vestlige Randers. Viborgvej har en trafik på 15.000 biler i døgnet. Broen, som er fra 1939, har ikke tilstrækkelig frihøjde til det kommende kørestrømsanlæg, da det er en buebro. Den skal rives ned, og der bygges en ny bro. Vi omlægger Viborgvej seks meter mod nord i forhold til den eksisterende linjeføring, og vi hæver broen med halvanden meter i forhold til den gamle. På broen etablerer vi ni meter kørebane, to cykelstier, to fortove og lysreguleringen.

Arbejdet på Parkboulevarden varer fra juni 2018 til maj 2019:
Parkboulevarden er en kommunevej, der krydser banen i det vestlige Randers. Parkboulevarden har en trafik på 3.500 biler i døgnet. Broen, der er fra 1938, har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane, da det er en buebro. Broen skal rives ned, og der bygges en nye bro. På broen etablerer vi seks meter kørebane, to cykelstier og to fortove.

Hvorfor?
Vi ombygger vejbroerne på Viborgvej og Parkboulevarden i Randers som forberedelse til elektrificering af strækningen. Broerne er for lave til det kommende kørestrømsanlæg og vi ombygger dem derfor for at øge frihøjden under dem.

Hvor meget?
Der installeres 6.217 m2 spuns
Der rammes 3.200 m pæle.
Der nedbrydes 6.400 tons beton 
 

Læs mere om projektet