Her arbejder vi

VI ER I FULD GANG MED AT INSTALLERE OG TESTE DET NYE SIGNALSYSTEM PÅ S-BANEN OG FJERNBANEN 

De nye signalsystemer på fjern- og S-banen skal testes grundigt på en afgrænset jernbanestrækning inden de udrulles på resten af jernbanenettet. Om få måneder bliver Thybanen som den tredje togstrækning i landet klar til det nye digitale signalsystem, der er ved at blive rullet ud i hele Danmark (Se under Thisted-Struer).

De første strækninger kaldes ”Early Deployment Lines” (EDL) og er et centralt element i udrulningen af signalsystemerne. På S-banen er den første strækning mellem Hillerød og Jægersborg, mens den første fjernbanestrækning i øst går fra Roskilde over Køge til Næstved og i vest fra Frederikshavn over Lindholm til Hobro.

Fjernbanen

Fjernbanen er delt op i øst og vest. Vest dækker Jylland og øst dækker Sjælland og Fyn. 

VEST

Struer-Thisted

På strækningen mellem Struer og Thisted er vi i gang med at gøre banen klar til det nye signalsystem (2020). Vi installerer nyt teknisk udstyr og opgraderer/udskifter dele af det eksisterende udstyr som f.eks. sporskiftedrev, kabelrender og kabler. Inden strækningen kan blive taget i brug, skal vi udføre en række tests.

Læs mere om, hvad vi foretager os på strækningen Thisted-Struer og se omkørselsruter her

 

Frederikshavn-Lindholm

Strækningen i vest blev den 21. oktober 2018 taget i drift, som den første strækning med ERTMS i Danmark. Næste strækning bliver Struer-Thisted.

Læs nyheden "Første strækning med det nye signalsystem i drift" her.  

ØST

Roskilde-Køge

Signalsystemet er rullet ud mellem Køge og Roskilde og togene kører med de nye digitale signaler. Det er den første strækning med det nye system i Østdanmark.

Læs nyheden "Nyt signalsystem tages i brug på den første strækning i Østdanmark" her 

 

Køge-Næstved

Mellem Køge og Næstved er vi i gang med at installere nyt teknisk udstyr og opgradere/udskifte dele af det eksisterende udstyr som f.eks. sporskiftedrev, kabelrender og kabler.

 

 

S-banen

Hillerød-Jægersborg

På S-banen er det nye signalsystem CBTC i brug mellem Hillerød og Jægersborg.

I starten af maj 2018 færdiginstallerede vi systemet og er nu i fuld gang med de næste strækninger. Læs mere her.

Jægersborg/Klampenborg og Svanemøllen/Ryparken 

Det nye signalsystem blev taget i brug på strækningen Jægersborg/Klampenborg og Svanemøllen/Ryparken i maj 2019. Det er den anden strækning, der ibrugtager systemet.

Farum-Ryparken

Fra november 2017 og frem til sommeren 2018 installerede vi teknisk udstyr mellem Farum og Ryparken. Inden vi kan tage banen i brug, skal vi dog teste udstyret. 

Ryparken-Ny Ellebjerg

Fra oktober 2018 og frem til foråret 2019 installerede vi teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Ryparken. 

København H-Carlsberg/Sydhavnen

Fra slut oktober 2019 og frem til foråret 2020 installerer vi teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem København H og Carlsberg/Sydhavn.

Sådan kommunikerer vi med borgere og naboer

Læs mere om hvordan vi kommunikerer med borgere og naboer.

SENESTE NYT OM VORES ARBEJDER

banen sover aldrig

Vi gør opmærksom på, at vi gemmer de data om dig, som du har oplyst i din henvendelse. Du kan læse mere om Banedanmarks persondatapolitik her: www.banedanmark.dk/persondatapolitik
Skriv dit spørgsmål her
Skriv dit navn her
Skriv din e-mail her
Brug denne egenskab til at vise en kort beskrivelse, noter eller vejledning, som brugeren kan læse i forbindelse med at formularen udfyldes. Det vil vises under indholdet af formularen.