Skinnefræser på Den nye bane

Skinnerne på den nye højhastighedsbane har allerede et par år på bagen, og som en del af Banedanmarks vedligeholdsprogram skal skinnerne i starten af april fræses for revner og ujævnheder før åbningen i maj 2019.

Skinnefræseren kører på banen i perioden fra den 1. april til den 14. april i dagtimerne mellem kl. 8:00 og 18:00. Efter endt arbejde holder skinnefræseren på Køge Nord Station i aften- og nattetimerne.

Billedet er taget ved Vallensbæk Sø.

Ekstremt lav hastighed

Skinnefræseren tilbagelægger ca. 1 km i timen og når at slibe 7-8 km skinner hver dag. Den støjer minimalt.

Tema om skinneslibning

Læs mere om skinnefræseren på Banedanmarks temaside.

Seneste nyt om Den nye bane

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med seneste nyt om anlægsarbejdet. Her kan du også tilmelde dig vores naboinformationsservice, så du får nyheder direkte på mail. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kobenhavn-ringsted@bane.dk eller på tlf.: 82 34 05 01.