Flere end 1000 besøgte Kulbanetunnellen i Valby

I alt 1150 deltagere benyttede sig at tilbuddet om at vandre gennem Kulbanetunnellen, der for første og sidste gang var åben for offentligheden. 

Tunnelvandring markerede afslutning på tunnelbyggeri

Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Områdefornyelsen Kulbanekvarteret, Valby Lokaludvalg og Per Aarsleff A/S, der er entreprenør på tunnelkontrakten. 

Tunnelvandringen der skulle markere, at byggeriet af Kulbanetunnellen er afsluttet, blev indledt med taler ved Københavns Kommunes Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, Banedanmarks projektdirektør Jette Aagaard samt afdelingsdirektør hos Per Aarsleff A/S Carsten Lund. 

Områdefornyelsen Kulbanekvarteret 

Til efteråret bliver området ovenpå tunnelen leveret tilbage til Københavns Kommune, der via projektet Områdefornyelsen Kulbanekvarteret har afsat 30 mio. kr. til at gøre området til et levende sted med nye forbindelser og fællesskaber på kryds og tværs. Områdefornyelsen sker i tæt samarbejde med beboere og interessenter i området.
  
Du kan møde projektfolkene bag Områdefornyelsen Kulbanekvarteret i Centerparken 2 (indgang i gavlen). Du finder dem også på Facebook.

Du kan tilmelde dig Områdefornyelsens nyhedsbrev ved at skrive en mail til Mille Holm på gb8n@tmf.kk.dk

Mød os igen til tunnelvandring i Hvidovre 
Torsdag den 8. juni i tidsrummet mellem kl. 16.30 og kl. 18.30 gentager vi succesen, når vi inviterer til tunnelvandring i Hvidovretunnellen. Læs mere om arrangementet på vores hjemmeside eller på Banedanmarks Facebookside.

Seneste nyt om Den nye bane
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med seneste nyt om anlægsarbejdet. Her kan du også tilmelde dig vores naboinformationsservice, så du løbende får nyheder på mail. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kobenhavn-ringsted@bane.dk eller på tlf.: 82 34 05 01.