Teknisk information

Her kan du få mere at vide, om masten og dækningen. Vi udbygger siden løbende, og du er velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål.

 

1. Hvor høj er masten, og hvad består et site af?

Svar: Mastens højde varierer alt efter terræn og kan være mellem 42 - 48 m
høj. Til masten hører følgende:

    • Et fundament (ca. 8 meter x 8 meter) 
    • En teknikkabine inkl. fundament (ca. 2,5 meter x 6 meter)
    • En adgangsvej/kørevej

 

 

2. Hvad bruger I de nuværende master til langs banen?
Svar: De eksisterende master bliver brugt til den vigtige radiokommunikation, mellem lokomotivførere og personalet i fjernstyringscentralen, også kaldet GSM-R. Det står for Global System for Mobile Communications – Railway og er et radiosystem for tale- og datakommunikation mellem lokomotivførere, rangerfolk og trafikledere.

GSM-R er et EU standardiseret system og danner grundlag for ERMTS, som er Banedanmarks nye signalsystem. Signalsystemet sikrer blandt andet, at hvis toget kører for hurtigt eller frem for rødt signal, stopper systemet toget. Signalsystemet er derfor en sikkerhedsfunktion. Læs mere om vores Signalprogram her. 

 

3. Hvad er et dækningshul?
Svar: Når vi tager udgangspunkt i, hvad brugerne oplever som et dækningshul, kan der både være tale om et hul i taledækningen og internetdækningen. Steder, hvor der er dækning uden for toget langs jernbanen, kan  opleves som et hul af brugeren, som sidder inde i toget, da toget dæmper for signalet.

 

Taledækning er meget sensitivt for stabil dækning, og selv en mindre stækning uden signaldækning  kan give udfald eller afbrydelse. Hastigheden på toget og brugerens egen telefonmodel og udbyders dækning har også betydning for, hvor godt telefonen modtager signaler. 

 

Datadækning er knap så sensitiv for selv større dækningshuller, idet data lagres i en buffer og sendes i mindre batches og kan således tåle et kortvarigt signaludfald, uden at det får betydning for brugeroplevelsen. 

 

Dækningshuller langs banen vil derfor i varierende grad have betydning for den faktiske brugeroplevelse for passagerere, der bruger internet i toget.

 

4. Hvad er forskellen på det nuværende og det nye WiFi i togene?

Svar: På DSB’s nuværende Wi-Fi-løsning er der kun indgået aftale med én teleoperatør, og derfor anvender systemet kun netværket fra én udbyder. På den nye Wi-Fi-løsning som er et såkaldt multi Wi-Fi- system, er der indgået aftaler med alle tre teleoperatører. Det betyder, at systemet anvender alle tre teleoperatørers netværk og automatisk trækker det stærkeste signal fra hver teleoperatør. Derved opnås den bedst mulige dækning og kapacitet på et hvilket som helst sted langs banen. 

 

Arriva har allerede et multi Wi-Fi-system.

 

5. Hvordan bliver dækningen bedre i togene?
Svar: Normalt er din dækning afhængig af din mobil og dit eget mobilabonnement. I tog er der mange parametre, der spiller ind. Når DSB i samarbejde med teleselskaberne installerer en såkaldt multi WiFi-løsning , der henter data fra alle teleoperatørerne, vil passagererne allerede dér opleve  færre udfald.

 

Teknisk set bremser togenes metalkonstruktion for modtagelse af signalerne, også dér hvor der ellers er god dækning langs banen. Derfor får DSB og teleselskaberne installeret signalforstærkere i togene, der gør at signalet udefra bedre kan trænge igennem toget.

 

Løsningen rummer desuden mulighed for, at kapaciteten kan fordeles (shapes), så alle passagerer oplever dækning uanset om enkelte passagerer foretager datakrævende aktiviteter. Dette er en afgørende fornyelse i DSB’s tog.

Signalforstærkeren forbedrer også oplevelsen, når du bruger din egen teleoperatør fremfor togets WiFi.

Multi WiFi systemet vil desuden løbende følge forbruget af data i toget og registrere, hvis der bliver mangel på datakapacitet fra teleoperatørerne.

 

6. Har radiosignalerne fra mobilmasten en effekt på min sundhed?

Svar: Radiosignaler fra mobilmaster ligger langt under grænseværdierne på området og overholder lovgivningen i Danmark. For yderligere information om sundhed og master henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk.